Carl Baggesen var ældste søn af den danske digter Jens Baggesen og dennes første hustru, Sophie, f. von Haller, barnebarn af den schweiziske digter Albrecht von Haller.
Carl Baggesen fik sammen med sin bror, August Baggesen, i barndommen – og særlig efter moderens død i 1797 – en omskiftelig tilværelse, idet de i de første år fulgte faderen på hans rejser mellem familien, venner og velyndere i Danmark og svigerfamilien i Schweiz, og under hans ophold forskellige steder i Europa i forbindelse med vennebesøg, litterære tiltag og diverse ansættelser.
Mens August tidligt blev parkeret hos en af faderens søstre i Korsør, valgte Carl på et tidligt tidspunkt at blive hos familien i Schweiz, hvor han senere uddannede sig til teolog ved universitetet i Bern og senere blev præst samme sted, fra 1860 ved Berner Münster.
Han bevarede ligesom sin bror alle dage et varmt og kærligt forhold til deres langt mere impulsive, humørsvingende og omrejsende, kunstnerisk begavede far, der på sin side hele sit liv elskede sine sønner højt, uanset at han i reglen ikke var i stand til at byde dem et stabilt hjem undervejs i livet.

Sidst opdateret 20.01.2023