En af de mest berømte sopraner i samtiden og en meget velbetalt kunstner. Hun var engageret som sanger både i Napoli, Rom, Lissabon, London og Paris. I 1814 overtog hun styrelsen af Théatre italien i Paris, indtil Napoleon vendte tilbage til tronen efter sit fangenskab. Hun ophørte sit arbejde som teaterdirektrice i 1817 og rejste herefter rundt i Europa i en årrække. I 1827-28 gæstede hun København, hvor hun holdt en række forestillinger ved Det Kgl. Teater. Her oplevede hun først succes hos publikum, men efter de første forestillinger vendte kritikken i negativ retning. Sidst opdateret 18.12.2013 |