Bakkehussamlingen

Basnæs ved Skjelskjør
den 27 December 1866.

Kjære Ven!

Nær var jeg ikke kommet afsted, thi endnu Søndag følte jeg mig saa nerveus og febril at jeg havde Angst for at vove Reisen; Lægen raadede imidlertid til den, da Forandring af Luft vilde være mig godt. Hele Natten laae jeg og vred og vendte mig, men da Klokken var halv fem i Morgenstunden, sprang jeg op, klædte mig paa og foer afsted til Banegaarden; allerede lidt efter 9 var jeg i Slagelse, her smølede det længe før Deligensen kom afsted, den sneglede nu i henved halvtredie Time før den naaede Skjelskjør hvor Vognen fra Basnæs ventede paa mig. Dagen forud havde den været forgjæves i Slagelse for at hente mig, man troede saa vist at jeg kom med Middagstoget. Juletræet stod tændt Juleaften, Julebordet dækket, jeg tænkte paa Dig,// hvor monstro Du holdt Juul. Smukke Gaver laae til mig og selv fra Holsteinborg fik jeg sendt fra Grevinden en Julegave, der bestod i et smukt Album, indbundet i rusisk Læder og med mit Navn indgravet paa Bindet. Veiret er imidlertid slet, i Nat har det stormet, jeg er s ikke saa rask som jeg ønsker at være det og kan naturligviis ikke modtage nogen Indbydelse andet steds. Hele Familien her skulle [rettet med anden håndskrift til skal] paa Søndag til Espe og den anden Januar til stort Bal paa Gaunø, jeg tager ikke med, men for nu ikke at sidde ene hjemme, kjører jeg Søndag Formiddag over til Holsteinborg og bliver der i Ro til den fjerde Januar, da vender jeg igjen tilbage til Basnæs, hvor Alt er igjen i sin gode Rolighed og jeg kan der, efter mit Befindende, bestemme Hjemreisen. See det var nu en lang kjedelig Snakken for Dig at læse, Alt dette skulde jeg ikke plage Dig med, // men hellere sige Dig, hvad Du jo dog rigtignok veed, at mellem alt det Nye og Glædelige det henilende Aar 1866 bragte mig var mit nærmere Bekjendtskab med Dig, vor Forstaaen og vort Venskab. Gud glæde og bevare Dig, han har givet Dig en stor Mission! Gid altid din Dygtighed maa blive forstaaet og erkjendt, og kommer der engang en Miskjendelsens Sø, saa lad den rulle, hvad Gud har reist paa Klippegrund, skylles ikke bort! Hvad mon der i det nye Aar vil forundes mig? Neppe saa meget Nyt og Godt som i det forrige! Sundhed, godt Humeur og et Udødeligheds Besøg af min Musa, ja det er tage Munden fuld, næsten en Himmerigs Mundfuld. De sidste Eventyr hører jeg gaae rivende af; Bladene tale vel om dem og flere Breve rundt om fra synge Tak og Taksigelse.
Mit lille Brev her bringe Dig det Samme i rigeligt Maal! hils // dine Forældre og Brødre fra mig! bring Bøgh min Hilsen og udtal den ligesaa hos Melchiors og Henriques! – Imorgen Aften er her stort Bal paa Basnæs, Folk komme milevidt fra Omegnen, stor Belysning, god Musik og riig Beværtning vil ikke ikke mangle, men efter Midnat søger jeg til min Stue og sover endnu nogle Timer bort af det gamle Aar, som Mandag Aften jo skriinlægges.
Naar vi i det nye Aar sees, tænker jeg at Doms Engelen Niels Ebbesen er traadt levende ud i Lærredet og taler Guds Alvors Ord med Gesler-Gert der ligger for Verden i sin Nøgenhed.

Din trofaste Ven og
Beundrer
H.C. Andersen