No. 529 af 604 |
Dokumentstatus | ||
---|---|---|
Brev | ||
Afsender | Dato | Modtager |
H.C. Andersen
[+]
AfsenderstedBasnæs, herregård ved Skælskør |
24.5.1870 | Carl Bloch |
Original | ||
DokumentindholdH.C. Andersen fortæller Carl Bloch, at han rejste til Basnæs i lørdags. Skoven var endnu lysegrøn. Et par dage før sin afrejse mødte han Carl Blochs broder, William. Andersen bliver et par uger på Basnæs, men er indbudt flere steder og vil gerne tilbringe juli hos familien Melchior på Rolighed. Han læser H.F. Ewalds Svenskerne paa Kronborg, som interesserer ham ved tidsbilledet. |
Basnæs 24 Mai 1870.
Kjære Ven!
I Tankerne er jeg hos Dig hvor Du staaer og skaber Liv paa Lærredet, enten et fromt Billed for Kirken eller et lystigt Moment af Hverdagslivet. Maaskee lader Du i dette Øieblik Munken ryste Fjedrenen[rettet fra: Fjedren] af sig! – Det vil glæde Madammen jeg fortalte Dig om, hun som paa Udstillingen stod foran din mesterlige Hønseplukker og fandt det var et fælt Billed: ”hvor han seer ud med Fjer, nei det er dog græsselig, og see alle de stakkels blødende Dyr!” – Gid jeg havde din stadige friske Virksomhed; Digtningerne springe nok frem for mig, men ikke i den Fylde som i Ungdoms Tid. I Løverdags forlod jeg Kjøbenhavn og var før[rettet fra: …?] Klokken 12 paa Formiddagen // i mine gamle Stuer paa Basnæs; Frugttræerne blomstre, det er som laae der Snee paa Pæretræerne og Rosenblade, der hvor Æblerne komme. Skoven er endnu lysegrøn og Søen blaagraa. Jeg hørte igaar Kukkeren og spurgte den strax, efter gammel Tro, ”hvor længe skal jeg leve? Hvor mange Aar” og den kukkede kun to Gange, det var vel kort, syntes jeg og bad den være saa god at kukke om igjen og da kukkede den hele 12 Gange, det lader sig da høre!
Et Par Dage før jeg forlod Byen mødte jeg din Broder William han hilsede mig saa fremmet, saae med et saa ubevægeligt koldt Ansigt paa mig at jeg blev aldeles forundret. Jeg holder af ham og hans Digtninger, hvad kan der // da være i Veien? Ungdom er Solskin; han er ung og saa maa Ansigtet skinne naar en gammel, endnu frisk grøn Green seer mod Solskinnet. Hils ham! Jeg vil haabe at han ikke har Hjertesorg. Din elskværdige Frue og Eders ”Ung-Poul” vil Du venligt hilse fra mig! – Jeg bliver et Par Uger paa Basnæs, hvorhen, som Du veed, Breve sendes over Skjelskjør; senere er jeg indbudt flere Steder, saaledes til Holsteinborg, Espe, Glorup, Frijsenborg og Holbek, men kommer vel ikke alle Steder i Sommer, jeg vil gjerne tilbringe Julimaaned paa Rolighed hos Melchiors om De ere her til den Tid, for Øieblikket ere De vistnok paa Veien til Ems, thi allerede i forrige // [Uge] vare de med Dampskib fra Algier naaede Marseille. Jeg læser i disse Dage Evalds ”Svenskerne paa Kronborg”; den interesserer mig ved sin historiske Kol Farvetegning og synlig tro Tegning af Tidsalderen. Hils dine Forældre, Brødre og vore fælles Venner. Gud bevare i Dig Sundhed og Humeur, selv vil Du bevare det trofaste Sindelag for din hengivne, hjertelige
H. C. Andersen
Til
Hr Carl Bloch!
Personer | |
---|---|
H.C. Andersen · Carl Bloch · Oscar Bloch · William Edvard Bloch |