Bakkehussamlingen

Silkeborg den 3 Juli 1853.

Kjære Fru Balling!

Det er saa uhyggeligt at være langt fra sine kjøbenhavnske Venner i denne Tid, da de der ere udsatte for Cholera, jeg vil imidlertid haabe at De, Deres Søster og Moder, der jo dog boe ret luftigt, og nu i afkjølet Veir, befinde sig vel; det er al[l]igevel en Trang for mig at skrive og jeg har da det Haab at De maaskee i Løbet af en 12 a 13 Dage, sender mig et Par Ord, saalænge bliver jeg endnu her og min Adresse er ganske simpelt ”til Silkeborg; her er nemlig Poststation saa man ikke behøver, som før at skrive per Aarhuus, men ligefrem: Silkeborg. – Jeg var en otte Dage i Sorø hos Ingemanns, hvor der var deiligt Sommer-Veir, Skoven frisk grøn og godt ude og inde; saa tog jeg over Kallundborg til Aarhuus og blev noget over 14 Dage paa det smukke Wilhelmsborg hos Kammerherre Guldencrone; det er en ny, stor Herregaard, 5 Fjerdingvei fra Aarhuus, midt i Skovegnen, med en smuk Have, hvor der løber en Aa gjennem en lang Dal, som Bøgene hælde sig over; daglig gjorde vi Kjøretoure, især ned til Stranden, der har deilige Skovskrænter og Udsigt til Molboelandet; jeg tænkte da paa Deres Datter og Svigersøn, som boe der nogle Mile inde, og om ikke De selv, med Dampskibet, vi stundom saae gaae forbi, kom for at sige god Dag. En Aften tog jeg op til Aarhuus hvor Sahlerts, Schram og Madam Fossum gave Scener af Røverborgen, Don Juan og Brylluppet ved Comosøen. Madam Fossum udførte i det sidste Madam Sødrings Rolle og det slet ikke galt; Schram sang fortræffeligt; mellem Scenerne dandsede Hoppe og Jomfru Rostock Charakteerdandse. Jeg talte med dem Allesammen, besøgte dem oppe paa Theatret. Een af de sidste Aftener jeg var paa Vilhelmsborg kunde jeg ellers nær have kommet slemt afsted, men jeg slap godt. Vi kjørte hjem fra en anden Herregaard, Klokken var tolv om Natten, Kammerherren kjørte den Vogn jeg var paa; // i Skoven tjørnede vi mod en høi Bro over et Vand, Broens Jernrækværk knak, det ene Vognhjul gik ud over Broen, Hestene sprængte Remmer og Tøi, Kammerherren fløi ud paa Hovedet, men holdt stadig Hestene, den ene Baronesse laae næsegruus paa Veien, men jeg blev siddende i Vognen og ikke en eneste af os Allesammen kom i mindste Maade til Skade, men De kan troe, at da jeg siden kom i Seng var jeg inderlig glad over at ligge der med hele Lemmer. –
I Mandags reiste jeg til Silkeborg, der ligger særdeles deiligt, man troer sig her oppe i Skottland, Guden-Aa falder just ud i Langsøen lige for mine Vinduer, jeg seer tætte, gamle Skove paa mægtige Høider, Heder, Flyvesand og kornrige Marker. – Her er Ørne og sorte Storke. Da jeg sidst var her talte Silkeborg kun 35 Huse, nu er her siden, det er 3 Aar, opvoxet et Par Gader, jeg troer her er 900 Sjæle. – 1844 var her ikke et Huus, da anlagde Brødrene Drevsen Fabriken og rundt om denne er nu Byen voxet op med Haandværkere, 3 a 4 Galanteriboutiker, fire Modehandlerinder, et Gjæstgiveri og et Hotel Dania; nu skal her blive Gasbelysning, og det bliver tidligere end Kjøbenhavn faaer den; snart kommer vel ogsaa Jernbanen her forbi og saa vil her blive et Liv og Silkeborg een af Jyllands mægtigste Kjøbstæder. – Omtrent en Miil herfra ligger Aasen og een Miil længere borte, Himmelbjerget, man seer dette fra Silkeborg, det rager ganske sort op over Skoven. – Frøken Drevsen har en særdeles smuk, stor og dannet Stemme, Madam Stage er her i Besøg og vi faae da Duetter af Norma, il Bravo og alle muelige Operaer, Wiehe og hans Kone ere her ogsaa og begge meget behagelige at være sammen med; vi kjøre ud, fiske, spadsere, men nu er det blevet temmeligt koldt og stormende i den sidste Tid, dog denne Veirforandring er jo god for Kjøbenhavn og derfra længes jeg at høre. – Hils Deres Moder og Søster!

hjerteligst
H. C. Andersen

[På konvolutten:]
Til
Fru Helene Balling
født Næboe.
Compagnistræde N^o 61.
2^den Sal til venstre
i
Kjøbenhavn.