No. 431 af 604
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
H.C. Andersen [+]

Afsendersted

München

2.8.1855 Helene Balling [+]

Modtagersted

København

Original
Dokumentindhold

H.C. Andersen takker Helene Balling for hendes brev, som han fik dagen før, han rejste fra Maxen, netop som han skulle indvie et fjeldanlæg. I Nürnberg var han til taffel hos kongeparret. Nu har han været i München en uge, men føler sig ikke helt rask og frygter koleraen. Derfor har han opgivet at rejse til Italien og kommer rimeligvis hjem i oktober.


München den 2 August 1855.

Kjære Fru Balling!

Tak for Deres Brev, det kom til Maxen netop Dagen før jeg reiste derfra, kom idet jeg skulde ud til et nyt Fjeld-Anlæg der indviedes til Erindring om mig; jeg i Klippen hugget ind, og Bogstaverne forgyldt staaer et Par Minde-Ord; gjerne havde jeg opfyldt Deres Forlangende at skjære Deres Navn i mit Træ, men det [g…?] aldeles ikke, rundt om staaer ogsaa […?] Bekjendtgjørelse om høi Straf for hver […?] skjærer i Træerne, og da, selv at [g…?] Exempel og det i et Træ der træder [fre…?] lægges Mærke til gik slet ikke an, [m…?] en lille Green bringer jeg Dem af [Tr…?] I Dresden traf jeg Jomfru Benedichsen […?] Moder og Søster, de vare blevne der hele […?] i det de vare aldeles opfyldte af [Dresden…?] lighed, hun havde i 14 Dage hørt her […?] saa mange Operaer, som i en heel [Vin…?] i Kjøbenhavn. I Leipzig traf jeg Lose, og […?] ham hørte jeg at Eduard Collin og Kone med Børnene vare komne, jeg søgte dem overalt forgjæves og tænk saa da jeg naaer München staae de paa ”Fremdenliste”, de er hele Veien, maaskee med senere Banetog, reist med mig over Nürnberg og Augsburg, jeg søgte til det Hotel i München de skulde være i, og de vare da om Morgenen reist til Schweitz! De kan tro det var kjedeligt og tungt // saa nær kjære Venner og dog ikke mødes; nu reiser jeg om nogle Dage til Wildbad hvor de ere, der haaber jeg dog at fange dem. – I Nürnberg blev jeg to Dage, Kongen og hans Gemalinde var der og beboede det gamle Slot der nu er sat istand efter gammel Stiil; jeg blev strax tilsagt til Taffels og saa smukt, saa hjerteligt modtaget; der spiistes i den middelalderlige Riddersal, Alt der er som i gammel Tid og nede under Klippen, […?] n Borgen ligger paa strækker sig det […?] lige Nürnberg, det jeg har beskrevet […?] i Historien: ”Under Piletræet”, den […?] [ene…?] gav General Heilbronner et […?] Bal hvor Majestæterne vare, […?] fik ogsaa Indbydelse og saae Nürnbergs [?nge] blomstrende Damer. – Nu er jeg [?llerede] en Uge i München og har hver Aften min fortræffelige Plads i det kongelige Theater, men jeg føler mig ikke ganske rask og rundt om i Tydskland sniger sig Cholera, den er i Magdeburg, i Prag o s v; ja den er endogsaa fra Norditalien, hvor den raser, naaet ind i Tyrol, i Bern er meget slemt med Blodgang, kort Sygdomen kryber om og skrækker. // Italien har jeg opgivet for denne Gang, og kommer altsaa rimeligviis hjem i October. Cholera er i Triest ja endog en Slags Pest, Verona, Turin, Boglogna & – det er da ogsaa en Landenes Plage; rundt om paa Jernbanetogene hører man derom saa det løber gjennem Maven, og det er en rar Fornøielse da at flyve en heel Dag afsted lukket inde i en Vogn. –
Nu har De da heelt læst mit Livs E[hul i papiret]tyr, jeg vil haabe at det i hin [senhed…?] […?] fyldestgjør Dem, endnu hører jeg af [Al…?] hjemme fra kun Glæde over denne Bog. Glæder De mig snart med Brev da send det til Stuttgartt post re […?] men skriv mig endelig Deres [Adr…?] deri, jeg har den ikke. Deres Moder […?] haaber jeg ere begge vel, hils dem […?] hjerteligt, ligesom andre fælles [Ven…?] Her er saa koldt i München at jeg [o…?] Aftenen gaaer med Vinterfrakke, [Alpe…?] ligge med megen Snee. Rosenkildes skal komme her til München omtrent efter den 22 Juli, de ere ikke komne, jeg lovede dem at vi skulde mødes, jeg glædede mig der til og forlod Maxen tidligere end jeg vilde og man gjerne tillod, da det just var Fødselsfest der, men jeg reiste og saa er Rosenkildes her ikke og intet Brev til mig, som de lovede, Gud veed hvor de flyve om! – Men nu lev vel! frisk og glad! Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen.

[Udskrift:]
Til
Fru Helene Balling født Næbo,
boer paa Hjørnet af Kompagnistræde og
Hyskenstræde, Indgang i Kompagnistræde,
anden Sal
i
Kjøbenhavn

[Tilføjelse i marginen s. 2:]
Her i München ligner jeg [saal…?] chatolsk Skik komme paa Gaden […?] fra min Haand! –
[Tilføjelse i marginen s.3:]
Jomf: Grann er her i München og giver paa Søndag Fenella i den Stumme.

Personer
H.C. Andersen · Helene Balling · Edvard Collin
Sidst opdateret 26.06.2014 Print