No. 84 af 459
Dokumentstatus
Manuskript
Ophavsmand/nøgleperson Dato
H.C. Andersen u.å.
Værktitel

Prolog, fremsiges af Madam Rosenkilde

Original
Dokumentindhold

Manuskript til Prolog, fremsiges af Madam Rosenkilde.


Prolog
fremsiges af Madam Rosenkilde.
_______

Nu kommer Sommeren varm og stærk;
Faae Folk ud paa Landet, det er hans værk.
Alt Solen skinner i Aftenen længe,
Dens Lys kan man ikke med Skodder stænge,
Det nytter ikke der lukkes til,
Ind gjennem hver revne Lyset vil.
Derfor god Nat, Du malede Pragt,
Couliser og Tepper! god Nat eders Magt!
I Skrinet lægges den Spillendes Dagt,
Der vente den stille sin Skjæbne blid,
Den venter med Scenen paa Vintertid.
Dog, det er en egen Følelse den,
Hvormed man lægger Costumerne hen,
Hver er jo et Minde om Aftenen som svandt,
Om Timer hvor ædle Venner man vandt.
- Jeg stod og betragted’ hver enkelt Dragt,
I Tanken kom Minder med al deres Magt. –
- Nu er det derude den unge Vaar,
Der ”Blomsterfeernes Dronning” staaer,
I[rettet fra: Fra] Skov og paa[rettet fra: fra] Mark og i[rettet fra: fra] Eng udspringer
Hvert Blad, hver Spire, og der det klinger:
”Ho! Blomster! Blomster! Blomster!” kom hid,
Det er jo den deilige Foraars Tid! //
#
- Den milde Sommer-Luftning vifter atter,
Og denne Azurine: ”Luftens Datter”,
Besøger Jorden, synger: ”den er skjøn,
”Den er grøn,
”Broget Blomsternes Pragt,
”Vandet er lifligt, kjøligt og klart, -
”Fuglen den synger paa Træet glad,
”Qvivit! –
”Jeg skal tit
”Gynge som Fugl paa Blad!”
- Hvad er Scenens Azurine ? Glemt.
De lette Floer og Psychens Vinger gjemt. –
- Det bliver Sommer nu paa i Dal, paa Fjeld –
Men naar igjen sig Vinteraftener mælde,
Og ude der Løvfald, Blæst og slud,
Da springer Scenens Trylleskove ud,
Da lyder Sangen her, hvor Digtnings Blomst
Staaer frem, forfrisket i sin Atterkomst,
Og Sigrid gaaer til Sæters, [k…?uer] atter,
Og driller Skoleholder: ”pirum! pirum!”
Og her staaer et enfoldigt Pigebarn,
Og under Scenens Løvtag er ”Konserter
For Reisende”, Alt vexlende og broget.
Men da ”for Alvor”, jeg det Haab tør tro,
At samme Mildhed her for mig vil boe,
Her hvor man overbærende, Opmuntring gav.
Hvor godt at tro paa dette: -
Og, som der staaer i : ”Hør mig Henriette!”
- ”Verden er fuld
Af Phantasiens Guld!”
______

H.C. Anders[en].

Arkivplacering
Arkiv 1. Andersen, H.C. B, III, 7
Personer
H.C. Andersen
Sidst opdateret 19.05.2015 Print