No. 142 af 616
Dokumentstatus
Brev
Afsender Dato Modtager
Harald Jerichau [+]

Afsendersted

Konstantinopel (Istanbul)

u.å. [vinteren 1875-1876] Elisabeth Jerichau Baumann [+]

Modtagersted

Rom (Italien)

Original
Dokumentindhold

Harald Jerichau videresender et brev til sin mor, Elisabeth Jerichau Baumann, fra søsteren Agnete i Teheran, hvoraf det fremgår, at hun har det bedre. Hans hustru, Marie, har haft besøg af to damer og en herre fra Smyrna (nutidens İzmir), som efterlod et brev til Haralds mor, og som han nu videresender. Marie og Harald har desuden modtaget breve fra Haralds forhenværende privatlærer, Vilhelm Schousboe, og fra maleren Lorenz Frølich, men – bortset fra breve fra hans mor og Maries mor – er der ingen andre, der skriver. Derfor glæder han sig over, at de trods alt er sammen.


[Den/de første sider mangler.]

er gjennemgaaende meget sparsommelige og nøisomme. Det glæder mig ved denne Leilighed at kunde sende Dig et Brev fra Agnete som vidst vil glæde Dig Der er jo nu altsaa atter Haab om at hun kan faae det bedre, og at hun der har været den energiske glæder mig, det glæder mig ogsaa at det Brev hun nævner gik tabt for mig thi det var virkelig meget nedtrykt og vilde have ængstet Dig mere end nødvendigt. En Dag da jeg var ude var der 2 Damer og en Herre fra Smyrna med Brev fra Mad Polack som ønskede sin Datters Portrait. hun har // sandsynligviis troet at Du endnu var her, jeg sender Dig hoslagt hendes Brev Damerne ere ikke komne senere, saa jeg har ikke kundet tale med dem.
Af nyt ellers intet videre, gode Efterretninger fra Schlesien Arendal Høy har taget Maal af Lisels Ringfinger o.s.v. Fra Schousboe og Frølich de yndigste Breve, hoslagt ogsaa Schousboes Brev, Frølich hilser mange Gange, fra Danmark ellers intet nyt fra Fader ingen Brev siden Du reiste. Fra Søstrene Thorald osv heller ingen Brev i mange Maaneder. Det er da godt vi er 2 til at tænke lidt paa hinanden, thi foruden Dig og Tante Agathe er der ingen eller kun faae der tænke paa os jeg har skrevet til Spiegelthal. Hvorledes skal Halim nu sende de 180 Francs [Langs kanten] han har bedet mig modtage og sende dem til Rom! Eller Fru Rheinhardt . Jeg haaber Du har det godt og at Du ikke overanstrænger Dig elskede Moder, og at Du med Guds

[Brevet er uafsluttet.]

Personer
Lorenz Frølich · Agnete Jerichau · Harald Jerichau · J.A. Jerichau · Thorald Jerichau · Elisabeth Jerichau Baumann · Marie Kutzner
Sidst opdateret 18.10.2025 Print