Bakkehussamlingen

Roma den 27 Febr 1870.

Kjæreste Moder!

Dit eget kjære Brev af 5 Febr. have vi rigtig modtaget, og jeg skammer mig næsten ved, først nu at besvare det, men det har nærmest sin Grund deri, at jeg ventede et Brev i hvilken du opgav os din Adresse. Jeg længes meget efter et Par Linier fra dig, for at høre hvordan Reisen er gaaet videre fremad. Ved at høre om Røverne og om at du endnu plages med dine ondartede Bylder føler jeg mig lidt foruroliget, men jeg veed at du reiser med Gud baade i Hjerte og Tanke, og han vil ogsaa nok bringe dig rask hjem igjen til dine 2 lange Hanekyllinger. Hvis Du længes, da vil vel nok vort tidligere afsendte Brev Post Restante til Constantinopel Cairo have beroliget dig. Hvor herligt at Reise som dig, – først med det Humør og den Lethed og saa at være begunstiget af Venlighed, Beundring og Udholdenhed. Et Triumpftog skriver du; ja du kan troe det vilde stikke mange ordentligt i det mis // undelige Hjerte. Du veed hvem jeg mener naturligviis. Ja i den henseende maae vi ogsaa snakke meget og alvorligt sammen. Du kan troe jeg har rørt godt om i Grøden, og fortalt hvisse Folk den rene Sandhed og ordentlig skyllet min Galle ud, saa det næsten havde kostet mig en Sygdom og saa tilsidst krøb de til Korset, men troe dem ikke Moder, det er de nedrigste Ræve, og de vil dig det ikke godt Hvem? De Danske Kunstnere –
Men de har faaet sort paa hvidt og de skal faae mere, dog troe ikke at jeg nogensinde har angrebet, næ de har selv lavet Risene og selv villet smage dem. Billedrestauratøren har jeg endnu ikke kundet opspørge, men en saadan maa der jo vel findes i Rom. Studiet er malet og gjordt i Orden d.e. kun det inderste, skjøndt det andet ogsaa trænger høiligen dertil hvis Du vil have det malet da kan dette lade sig gjøre ved en Bekostning af 3 – 4 Scudi. Fra egen Miez modtog jeg nylig et kjærligt Brev fuldt af hjertelige Hilsener // og Tak til dig fra Alle. Tante Agathe vilde skrive men lider meget under et stærkt inflameret Øie. Især maatte jeg ikke glemme Lykønskningerne til din Bryllupsdag, den 19. Marie sender dig disse par interessandte smaastykker af Avisen, og beder mig sige at Dr Stronsberg (Ham om hvem Artiklerne handler) er næsten saa rig som Rothschild; Han kjøber de største Arbeider fra Nutiden, Fra Fødselen var han fattig, og alle hans Penge har han tjent ved Jernbanebygning. Han lever i Berlin men er sjelden hjemme. Han ynder mest alle slags originale Ting. Og hvad tænker du om mig at jeg ikke har ønsket dig til Lykke paa din Bryllupsdag? Isandhed da jeg sendte sidste Brev af vidste jeg det ikke og da jeg erfarede det var det for sent at skrive. Men troe ikke at jeg glemte dig den 19. vi vare indbudne til Povlsens til Middag den Dag men kun Thorald kunde gaae da jeg maatte holde Sengen, paa Grund af en stærk Maveinflamation og lidt Galleoversvømmelse. Siden iforgaars er jeg atter paa Benene, og har det Gudsketak rigtig godt, er glad og arbeider med Lyst. Vær ikke bange alt er overstaaet og det var aldeles ikke farligt. Jeg tænkte rigtig meget paa dig // og haaber du maae have moret dig godt paa de mægtige Pyramider. Folks Opofrelse og Venlighed under min Sygdom er næsten rørende, naar bare vi ikke blive forvendte altfor meget med den store Venlighed. Thorald har været hver Dag paa Carnevallet og moret sig prægtig, naturligviis i hvide Buxer rød Skjorte og Studenterkaskjet. Ja Du om ham have vi 2 ogsaa meget, meget at snakke om. Og du vil vel ogsaa selv erfare en heel deel af Folks forskjellige Meninger om dine 2 lange Drenge. Vil du have Værelse inde i Rom eller vil du boe sammen med os i Via Serpenti? Jeg raader dig fra det at boe i Serpenti. vor Leie er snart udløben og da kunde vi alle boe inde i Rom sammen. Den store Ramme bliver nu restaureret. Skal der kjøbes eller leies gamle Staffelier? Du veed ikke hvor det koger i mig efter atter at kunde begynde ude i den frie Natur. Jeg er næsten som en Gal og som havde jeg Quiksølv i Hænderne, men det er endnu for koldt. Jeg maae ærlig tilstaae næsten at være træt af mit store Billede, men fuldføres skal det, det har jeg sat mig for, og der mangler nu ogsaa kun lidt. Desværre har jeg ikke kundet bringe det ud af det som jeg ønskede. // Fra Fader har jeg for faae Dage siden modtaget et rigtig yndigt Brev og en Sending Penge. Kassen er afreist fra Neapel. Idag var der en Herre i Atellieet og spurgte hvordan sagen med Alma Goethes Monument forholder sig. Om hele Summen er betalt eller hvor meget der mangler, da der i Dresden er en Dame, en god Veninde af Alma Goethe, som ønsker at kjøbe det, og har bedet denne Herre om at faae Underrretning. Jeg har lovet ham snarligt Svar derfor lad endelig ikke vente for længe dermed. Miss Brewster og Kushman hilse hjertelig og takke mange Gange for de kjære Breve. Miss Kushman har atter været syg men ikke nogen Sygdom der stod i Forbindelse med den forrige. Fru Stein, Helbig, de kjære Povlsens og s.v. hilse alle mange Gange. Du kan vel tænke hvor alle glæde sig til din Tilbagekomst. Med Miss Brewster gjør jeg 2 Gange Ugentlig Excurtioner i Studier og Gallerier, dette er vidst til stor Nytte for begge, ikke blot det paa eens Tid at kunde sammenligne // nye og Gammel Kunst men ogsaa Udvexlingen af vore Kritiker bagefter, hun som den gamle lærde og jeg som den unge umodne Kunstner. Desuden en god Øvelse i Engelsk. Og nu Adio cara madre mia. Jeg haaber at du ikke maae lide for meget med dine Bylder, og under den stærke Hede. Jeg ængster mig meget for dig og længes hver Dag mere og mere efter Brev og Gensyn. Ja Gud give vi snart maae sees. Han velsigne og bevare dig paa din Reise og lade dig vende frisk og stærk tilbage til din
                                      trofaste søn Harald.

[Haralds bror Thorald Jerichau fortsætter brevet.]