Kamma Rahbek
Bakkehuset, Frederiksberg
Hanne Langberg
I den maskinskrevne katalog er brevet dateret 20. april 1822.
Kamma Rahbek sender Johanne Molbech sine lykønskninger og en æske i anledning af fødselsdagen, men beklager, at æsken ikke er, som den burde være, da hun har haft mange besøg. Hun har tænkt meget på Hanne pga. hendes faders sygdom. Molbech vil kunne fortælle hende, hvad æskemaleriet forestiller.
Bakkehuset d: 20 April.
Kiæreste Hanne!
Tillad, at jeg lykønsker Dig paa denne Dag med et lille Arbeide af mine egne Hænder, hvilket vist nok langt fra ikke er greveligt, og altsaa heller ikke som det burde være, men kun saaledes, som jeg under meget ugunstige Omstændigheder, har kunnet frembringe det i disse uroelige Dage, da her vrimler af Foraars-Besøgere fra Morgen til Aften. Jeg har i lang Tid tænkt ret meget paa Dig, og meget levende forestillet mig Alt, hvad Du med Dit ømme, deeltagende Hjerte, maae have liidt ved Din stakkels Faders Lidelser; og jeg har virkelig liidt med Dig. Denne sidste Omstændighed forenet med Tanken om De mange Glæder, Du i dine tidligere Dage saa ofte uventet beredde mig, vakte det Ønske hos mig, nu ogsaa engang lidt uventet, at berede Dig en lille Fornøielse; og dette Ønske blev virkelig // saa levende hos mig, og at jeg oversaae den Omstændighed, at det for Øieblikket var mig reent umueligt, at frembringe noget Smukt, da jeg aldeles ikke har, eller kan tilveiebringe, hvad jeg dertil bruger og da jeg fornemmelig aldeles ingen Arbeids-Roe har.
Tag derfor tiltakke kiære, gode Hanne! og beviis mig Dit Venskab, at bruge og snarlig at opslide denne lille ugrevelige Æske, der – hvis jeg saa sandt lever – nok skal blive afløst af en smukkere.
Molbech vil kunne sige Dig hvad Landskabet skal forestille, men bed ham ikke stirre for nøie paa det; thi ogsaa det har jeg i største Uroe maattet smøre sammen, og jeg har kun den Trøst – ifald jeg skal troe min Ven Baron Sydow, a at Stedet dog deraf kan gienkiændes.
Nu maae jeg slutte, da Stine med Utaalmodighed har ventet, medens jeg har skrevet disse Linier.
Hils Molbech og Din søde lille Dix ret venligt, og lev i det nye Aar saa glad, som denne smukke // Dag giver mig Haab om, Du vil komme til […?] lave. Rahbek hilser og lykønsker Dig hjerteligst. Du [maae] endelig sige Stine, hvordan det er med Din Fader – som jeg beder Dig meget hilse fra R. og mig – og om han snart kan komme paa Landet.
Din
hengivne K:M: Rahbek.
[På konvolutten:]
S:T:
Fru Professorinde Molbech.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 19.06.2014
