Kamma Rahbek
Bakkehuset, Frederiksberg
Rasmine Petersen
Dateringen er foretaget ud fra omtalen af skuespillerne J.C. Ryge (1780-1842) og Georg Liebe (1788-1845), der 12.2.1820 havde en aftenunderholdning på Det Kongelige Teater (jf. Th. Overskou: Den danske Skueplads, IV, Kbh. 1862, 604).
Trykt i Frits Heide: Bakkehusbreve (Tilskueren. 1918. II, 497).
Kamma Rahbek takker for brevet og undskylder, at Erasmine ikke kan få de lovede teaterbilletter. Thorvaldsen (Thorvaldsens Bakkehusnavn Bas-Relief) befinder sig godt efter gårsdagens besøg på Bakkehuset, men Kamma tror snarere, at det skyldes Erasmines besøg, og håber, at de sammen en dag kan besøge ham.
Kiæreste Veninde!
Først uendelig megen Tak for Deres nysselige Brev, som den græske Islænder beundrede langt fra; men ikke blev værdig at læse, og som Rahbek i Aftes sildig, da han kom hiem, opslugede med den Graadighed, hvormed han altid fortærer de nydelige erasminiske Breve. Dernæst megen Skamfuldhed og Undseelse, fordi jeg med Barbeerkonen har lovet Dem tvende Parquet-Billetter til i Morgen, hvilke jeg nu ved Stines Hiemkomst erfarer, jeg ikke har. Sagen er nemlig denne, at Ryge og Liebe i Forgaars bad Rahbek spørge mig, om jeg skiøttede om et Par Billetter foruden mine Pladser i Directionslogen, og at Rahbek ikke strax paa mine Vegne sagde ja; og sagde mig det saa sildig, at jeg, da jeg nu lod Stine gaae efter dem, erfarede, at alle Billetterne vare borte. Min Forseelse var, at jeg var saa dum at love Dem Billetterne, inden jeg saae // dem, da jeg dog selv havde lidt Tvivl om de nysnævnte Herrers Efterrettelighed; og Rahbek’s Forseelse var at han ikke vilde tillade mig at tvivle, og altsaa forførte mig til at fixere Dem. Nu er han rigtig nok lidt slukøret ved det slette Udfald af Sagen, og jeg er som sædvanlig utaalmodig over min egen Dumhed. Men da det ikke er første Gang, De har tilgivet mig, at have fixeret Dem imod min Villie, tilgiver De mig vist ogsaa denne Gang, uagtet jeg desværre ikke tør love, at det vil blive sidste Gang.
Fra vor gode Bas-relief har jeg hørt i Dag, at han befinder sig saa ypperligt, efter hans Udflugt til Bakkehuset i Forgaars; men jeg troer snarere, at hans Velbefindende skriver sig fra den Dag, De besøgte ham. Hvad ellers den erasminiske Natur angaaer – som De for Alting ikke oftere maae kalde en urimelig Natur, om jeg endog i min lovlige Iver eengang har benævnet den saaledes – saa vil jeg dog ikke haabe, at denne skul-//de seire saameget over Dem, at De ikke tiere vil besøge Alcibiades i mit Selskab; thi jeg har rigtig nok stor Lyst til at vi engang i lidt Roe skulde ind at see ham arbeide. Men Gud veed -hv-naar det bliver; thi selv havde han ingen Forestilling om, hvorledes han skulde komme til at begynde paa det andet Bas-relief, ja ikke engang, hvorledes han skal faae Büsterne heelt færdige, da man endnu daglig strømmer ind i hele Skarer, som den Dag, da vi vare der.
Tilgiv mig nu Billet-Vrøvleriet, og naar Veien bliver lidt tilgiængelig, saa see endelig lidt op til
Deres
hengivne K:M: R:
Bakkehuset d. 12 Febr. [1820]
Venligst Hilsen til alle Deres!
[På konvolutten:]
Pour
Mademoiselle E: Petersen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 19.06.2014
