H.C. Andersen
J.P. Mynster
Lille Købmagergade, København
Den unge H.C. Andersen sender en bøn om subskription, dvs. forudbestilling og ikke mindst -betaling af sin første udgivelse Ungdoms-Forsøg, da han skal bruge midler til at studere for. Han oplyser, at direktionen ved Det Kgl. Teater har besluttet at yde ham økonomisk støtte, så han kan komme til at studere ved Sorø Akademi.
Blottet for Alt til mine Studeringer, nødsages jeg til (i en Alder af noget over 17: Aar) at udgive mit første Forsøg. – Da jeg ikke uden ved Supskription vil kunde see mig skadesløs, vover jeg at bede Dem tage et Exemplar. – Prisen for Exemplaret er 9 Mk. – Hvis De tillader det, vil jeg med Fornøjelse læse Dem noget af mit Arbeide, naar De vil bestemme Tiden. – Directionen for det kongelige Theater have fundet saa meget godt ved mit Arbejde (Alfsol) at de have besluttet at underholde mig nogle Aar i Sorøe Academie. -
ærbødigst
H. C. Andersen
[På konvolutten:]
J.P. Mynster. Dr: Theol: og Pro[v]st veed Fru Kirke x.x….
Lille Kjøbmagergade 187f8[?]8.
På H.C. Andersen Centrets hjemmeside findes en række breve fra efteråret 1822 offentliggjort med transskription. Mange af dem omhandler medlemmerne af det Kongelige Teaters direktions spekulationer om at hjælpe H.C. Andersen.
Sidst opdateret 07.11.2024