Kamma Rahbek
Fanny Mynster
Bakkehuset, Frederiksberg
Kamma Rahbek sender Fanny Mynster sin lykønskning i anledning af fødselsdagen, og beder hende tilgive, at hun ikke kommer, men Kamma har et dårligt knæ. Kamma glæder sig over Fannys lykke og forsikrer hende, at det hverken skyldes ligegyldighed eller kulde, når hun ikke formår at vise sit sindelag udadtil, men Kamma er ikke selskabeligt anlagt, og det forstår Fanny vist. Kamma beder hende om ikke at afvise de blomster, hun sender.
Bakkehuset d. 28 Sept:
Kiæreste Fanny!
Jeg veed vel, at Du har Ret til at vente min mu […?] ning paa Din Fødselsdag; men jeg veed ogsaa, at Du er France[…?] at Du vil som saadan nok vil tilgive min Udeblivelse, om jeg end [ik…?kelig] Undskyldning for denne, hvilken jeg dog saa. Vil Du vide [denn…?] da er det, at jeg er en Hinkentudse /: formedelst et daarligt Knæe, [so…?] Aar siden slog fordærvet paa Vemmetofte, hvor Dailigheden løb efter […?] passer til Din Høitid. Vel kunde jeg med Ledevand – som jeg sikkert […?] sagtens sætte mig i en Vogn og rulle ind til Dig; men vist og sandt […?] mener, at burde forskaane Dig for mit Besøg, og at mit syge Knæe […?] en selvordineret Børstecuur har giort reent gælt og smertefuldt, […?] muelig Roelighed //
Den 29de September.
I Dag skal Du slippe for Dimmel -Efterretninger; derfor har jeg vendt Papiret om, at de ikke skal staae i mindste Forbindelse med de Par venlige Ord, jeg nu gierne vilde sige Dig, dersom jeg blot kunde. Men hvad enten jeg kan, eller ei, saa troe dog endelig dette: at jeg af mit inderste Hierte glæder mig over Din Lykke, og over, at Du saa elskværdigt og saa skiønsomt nyder den; og at jeg ligesaa inderligt ønsker, at Gud vil bevare Dig den i mange, mange Aar! Troe ogsaa endelig, kiæreste Fanny! at det er min vist nok forunderlige Beskaffenhed, og aldrig den ringeste Grad af Ligegyldighed eller Kulde, naar jeg ikke ved udvortes Tegn formaaer at lægge Dig mit indvortes Sindelav for Dagen. Men Alt blev ikke Alle givet, og blandt det Meget der blev nægtet mig, er ogsaa alle de Egenskaber, der hører til selskabelig Omgang: dette er virkelig Hovedaarsagen for min tilsyneladende Ligegyldighed for mine kiæreste Venner. Dette kan kun faa begribe; men da Du begriber med de Faa og ikke med de Mange, saa begriber Du det nok, og som Francesca buona vil Du vist ogsaa nok begribe det.
Forsmaae nu ikke et Par Blomster og hils Mynster tusinde Gange, og beed [Ch…?] tillade mig paa denne Din Fødselsdag, at jeg i Fremtiden bruger saa mange J-er til hans Mave, som jeg finder for godt.
Din hengivneste K:M: Rahbek.
Egernet lykønsker egernligst.
[På konvolutten:]
S:T:
Fru Doctorinde Mynster.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 19.06.2014
