Christiane Oehlenschläger
Marie Aagaard
Christiane Oehlenschläger skriver til Marie Aagaard og beder hende hjælpe Hanne Petersen, der har været sy- og kammerpige hos fru Pauli og fru Manthey, en plads. Hanne Petersen, som hun anbefaler i de varmeste vendinger, er forlovet med en seminarist og vil gerne lære landhusholdning.
den 9 April 1839 –
Min bedste Fru Aagaard!
Det er meget længe siden ieg tog Pen i Haand for at underholde mig med Dem og De vil bryde Deres Hoved ved Læsningen af de første Linier for at udgrunde hvad jeg nu egentlig har at sige Dem. Tak for Deres venlige Besøg kunde det gierne være, det glædede mig saameget at ieg vel kunde faaet Lyst til at tilskrive Dem, blot for den Sag Skyld, men det vilde være usandt ifald Grunden blev angivet saaledes. Jeg skriver til Dem, kiære Veninde, for at anbefale Dem en en ung udmærket flink, ordenlig og god fortreffelig Pige som har været i 5 Aar hos Fru Pauli til en næsten uhørt Tilfredshed, thi da hun ikke ønskede at følge hende paa Reisen bad hun Fru P. hende bønligt at tage til hende sig igien naar hun // kom hiem ja hun henvendte sig til mig og flere som hun troede havde nogen Indflydelse hos hende for at tigge os til at tigge hende om at komme tilbage til hende. Hendes Mening om denne hendes Sye og Kammerpige var i Korthed: at hun overgik alt hvad hun havde kiendt forud i Orden, Flid Hurtighed, Nøiagtighed, Paalidelighed og Forstand til at fatte alt hvad der fordredes. Denne her beskrevne Hanne Petersen har ieg kiendt fra hendes Barndom og alt hvad Fr: Pauli mener om hende er ogsaa min Mening. Jeg elsker hende som en kiær Veninde og har prøvet hende endnu forrige Sommer i mit Huus og maae tilstaae at hun er næsten vidunderlig til Syning og Alt. At hun kan Skræddersyning falder af sig selv. Nu undres De vel over at hun ikke tager tilbage til Fru Pauli, men Aarsagen er den, at hun er forlovet med et meget vakkert ungt Menneske en Seminarist, som er Hielpelærer[?] paa Landet i Deres Nærhed men som vist snart faaer et Skolelærerembede, da han er saa særdeles anbefalet paa høie Steder. I Efteraaret skaffede ieg hende, efter det inderligste Ønske at komme i et Huus, hvor // hun kunde faae Lov til at see til og være behielpelig ved Landhuusholdning for at lære hvad hun behøvede, til Falkensteen hvor man holder hende for en reen Perle, men hvor hun dog uagtet hendes Stadighed ikke har Lyst til at blive. Deels er Fru Manthey uden Tvivl for svag til at tage sig af Huset, men vil dog ikke overlade det til andres Bestyrelse, deraf kommer Uorden som et ordenlig Menneske skyer og dernæst er Huset ikke til at hun kan lære hvad hun behøver. Jeg vilde saa usigelig gierne skaffe hende et honet Huus at være i til denne Hensigt hvor hun ved sit Arbeid kunde fortiene nogen Løn og faae Lov at være med i Huusholdningen af og til. Saaledes som nu til Dem skrev ieg til Fru Manthey og da hun ikke kunde opnaae nogen Præste, Degne Forpagter eller Forvalter Familie blev hun begeistret for lille Hanne, saa hun tilbød hende sit eget Huus. At komme sin Forlovede lidt nærmere var ogsaa en Grund til at forlade Falkensteen, men dog neppe Hovedgrunden. Havde ieg en Gaard paa Landet fik ingen min fortreffelige Hanne uden ieg selv, men ieg maae være ædel og overlade til den som kan skaffe hende den Stilling hun saa meget attraaede. Fru Manthey har skrevet til Kallehauge et Sted hvor hun troede hun mulig kunde komme, men forgiæves. Min Tanke faldt paa Dem. De har i saa mange Aar boet paa Iselinge, jeg tænkte De kunde vide Nogen som be- // høvede et saadant Menneske og da De er saa agtet og elsket i Deres Egn saa troer jeg Deres recommandation er tilstrækkelig, at De lider paa mig, troer jeg ogsaa. Hun arbeider i Sandhed for 2 og er i alle Henseender fortreffelig, hun fortiente en stor Løn men nøjes med mindre; havde hun noget selv tiente hun gierne uden, for at lettere kunde komme til at lære hvad hun ønskede; Pengene er jo knappe paa Landet og uden Løn ville det vel kunde opnaaes, men hun har i mange Aar givet en gammel Pige, (som intet havde at leve af) det halve af sin Løn, ieg troer næsten det var 2/3, deraf kommer at hun er fattig. Denne havde været god mod hende i hendes Barndom, og tient med hendes Moder hos den gamle Procanslerinde Pontoppidan, og saa kunde hun ikke andet, syntes hun, end giengielde det. Min bedste Fru Aagaard! fortryd ikke paa at jeg plager Dem og at jeg i ubeskrivelig Hast med en rædsom Pen og tyndt Blæk, uden Briller altsaa i Blinde skriver Dem disse Linier. Med næste Post kom ieg ikke dertil og Tiden til 1ste Mai er knap, dog har hun det Tilbud at blive paa Falkensteen saalænge hun vil uden nogen Skiftetid. De beholdt hende usigelig gierne men som sagt hun attraaer det omtalte. Kan De hiælpe mig til et godt Huus for hende lover jeg Dem at hun vil blive elsket og vil være overordenlig nyttig. Tusinde Tak for Deres Venlighed sidst[.] Mange Hilsener til Mand og Børn! Modtag selv min bedste Hilsen!
Deres hengivne
Christiane Oehl.
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 09.04.2014
