Anna Louise Heger
Kamma Rahbek
Bakkehuset, Frederiksberg
Brevet må være skrevet efter 1798, da Anna Louise Heger titulerer Kamma “Frue Rahbek”. Brevet er desuden sendt til Bakkehuset, hvor Kamma flyttede ind hos K.L. Rahbek efter deres bryllup i 1798.
Moderen dør i 1799 efter nogen tids sygdom, i brevet beder hun Kamma hilse sin ældre broder, som i en periode fra 1799 bor på Bakkehuset.
Anna Louise Heger takker Kamma Rahbek for de høns, hun har sendt, men hun kan næsten ikke spise noget. Pga. dårlige tænder må hun desuden indskrænke sig til at spise fisk. Det går bedre med hosten, krampen og stakåndetheden. Callisen var der i går og gav hende nogle pulvere, og Ralph gav hende dagen før noget mikstur, som hun nu skal bruge skiftevis. Det har standset hosten, men virker imidlertid som et brækmiddel. Hun beder Kamma hilse Rahbek og Carl, og ville ønske, at hun var hos hende.
Gode Datter! inderlig tak, for alle de mange Høns du er saa god at Sænde mig, Gud hved de er mig kiære, da jeg seer den gode villie baade i at glæde mig som og at ville bidrage til at jeg skulde Nyde noget som kunde styrke mig[.] men gode KM det lidet jeg nyder, er saa ubetydeligt ja næsten saa at sige intet, at det er synd at du sænder saa mange, og saa kommer dette til at i følge det mange senere jeg har nyt er mine Tænder i en ynkelig forfatning, saa at jeg maa inskrænke min smule Mad til lit fisk, thi det kan jeg til nød tykke. dog søde kone! da du saa meget ønsker at kunde sænde mig noget, som kunde fornøye mig, at tillige smage mig, saa vil jeg proponere dig om du desuden, som jeg næppe troer, kunde faae men [ulæseligt] en lille ung Due, den synes mig jeg kunde have lyst til, bliv nu ikke vred Du seer at jeg benytter mig af dit tilbud, og jeg giør det da jeg hved Du ønsker det. Du ønsker inderlig kiere Datter at høre nogen bædre efterretning fra mig, give gud jeg kunde meddele Dig den, som Du saa inderlig attraaede og som jeg saa meget kunde behøve, dog maae jeg sige Dig at Hosten samdt Krampen og Kortaandetheden er meget bedre[.] Callisen var hos mig i gaar og gav mig nogle pulvere og Rahlf havde dagen før givet mig en Mixtur som jeg nu efter Callisens villie bruge vexelviis, det har rigtig nok stanset hosten men fra jeg begyndte at bruge det har jeg brækket mig som om det virkelig havde været Brækmidel, som jeg dog ikke kan troe, men ved den leilighed hostede saa megen tyk slim op, at jeg ret er inderlig glad derved, vel matter det mig en hoben men det maa jeg finde mig udi. dette er nu ald den gode tidende jeg i dag kan sænde dig, jeg ved det glæder fordi jeg selv har skrevet det men om Du kan læse det tvivler jeg paa. hils Rahbek tusingange tak ham, og vær Dig selv takket lad mig see at i stæ[d]se holder af mig det er Saa kier en trøst for den som fraværende og adskilt fra jeg maae lide. Gud give Du var hos mig. Dog dette ønske er […?] til Du er Lykke og her saa Du kuns ynk og det […?] for dit ømme Hierte […?]
Din
Syge Moder
ALH
[Tilføjet i marginen:]
P:S: hils Carl! endnu en tak for din deltagelse for mig Gud han lønner
[På konvolutten:]
Til
Frue K:M: Rahbek
paa
Bakkehuset
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 10.03.2014
