Adam Oehlenschläger
Christiane Oehlenschläger
Adam Oehlenschläger skriver til Christiane Heger, at han venter at få et langt brev fra hende, selv om han ved, at hun næppe har et ubevogtet øjeblik til at skrive til ham. Derfor er hun dårligere stillet end han, som dog ikke mere er det muntre og glade menneske som før. Hun må imidlertid ikke blive bedrøvet af den grund, for selv om lidelserne vist nok er større end glæderne, er glæden ved at kysse hende større end alle sorger. Han kommer forbi hendes vindue i aften kl. 9 for at nyde blot et sekunds lykke i løbet af et døgn.
Min egen gode ædle Pige!
Jeg venter ogsaa et ret langt Brev fra dig, hvori du kan sladdre i Kjerligheds søde fortrolige Stiil med din Øhlenslæger, mundtlig kan det jo ikke skee. Jeg havde en meget veemodig og tungsindig Følelse ved at læse dit søde lille Brev. Skjebnen nægter mig endogsaa at min Pige maa i et roligt Øjeblik udgyde sit Hjerte for mig. Hun maa skynde sig af Frygt for at blive opdaget. Ikke engang at have Roe og Fred til at skrive din Elskede til. Det er sandelig haart. I saa Henseende har jeg det dog bedre end du, jeg som uforstyrret kan lade mine Tanker sværme paa Papiret.
Af indlagte lille Brev, som jeg skrev igaar vil du see at jeg ventede Carl. Han kom ikke og jeg gik for at adsprede mig i al Sølen til Frederiksberg. Jeg vil ikke dølge for dig min elskede Pige at jeg er slet ikke // den muntre glade Øhlenslæger meer, som i de svundne lykkelige Dage. Jeg nyder ingen sand Glæde nogen Dag, naar jeg ikke kan see dit Englesmil.
Lad det ikke bedrøve dig min ædle Christiane, Mennesket er skabt til at lide og til Fryd. Vist nok ere Lidelserne en Portion større end Glæderne. Men saa er ogsaa Glæden stærkere end Lidelsen. Aldrig har endnu nogen Lidelse veiet op mod den Fryd at trykke et brændende Kys paa dine friske smilende Læber. Aldrig har mit Hjerte endnu baaret nogen Kummer, som jo maatte svinde for et eeneste af dine hulde ømme Favntag. Bedrøv dig derfor ikke.
Jeg kommer gandske vist forbi dit Vindue i Aften Kl 9. Jeg nyder altsaa dog een Second Lykke i 24 Timer, naar jeg seer dig hver Aften.
Hvordan lever du. Har du endnu din slemme Hovedpine. Afskyelige Plage som // kan gjøre et saa nydeligt Hoved Fortræd. Skriv mig snart snart til. Ja det er sandt paa Onsdag faaer jeg jo et langt Brev, ikke sandt min Elskede?
Farvel søde Christiane. I dette Øjeblik trykkede jeg hundrede skriver 100 Kys paa dette søde Navn.
Kys ogsaa dit Navn paa dine Breve og siig mig hvor du har kysset saa kan mine Læber dog brænde hvor din søde Mund har hvilet. Levvel!
Din
Adam Øhlenslæger.
d: 16 Junii 1800.
[På konvolutten]
Til
Jomfrue Christiane Heger
16 Juni 1800 [Skrevet med blyant med anden hånd]
Brevet er trykt i Bobé, Louis og Dumreicher, Carl (udg.): Gemt og Glemt, bind 2, København 1916, 182-84.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 02.05.2015
