Kamma Rahbek
Bakkehuset, Frederiksberg
Christiane Oehlenschläger
Kamma Rahbek skriver, at hun gerne ville have bragt søsteren Christiane sin lykønskning personligt, men at hun må blive hjemme pga. helbredet og vejret. Kamma havde foretrukket, at Christiane og hendes familie var kommet ud på Bakkehuset, men hun var bange for at foreslå det, eftersom Christiane ikke er rigtig rask.
Kamma ønsker hende et glad og roligt sind, men hun skriver, at det ikke nytter noget, hvis ikke Christiane selv hjælper til.
Kamma sender hende frugter fra haven og et par tørklæder, som hun understreger har været billige. De dyre sager, hun bragte hjem fra sin rejse, overlod hun sin lejer på Bakkehuset, Fru Colbjørnsen.
Bakkehuset d 28 Jul:
Kiæreste god’ Søster!
Jeg havde usigelig gierne selv bragt Dig min Lykønskning i Dag; men da jeg hverken selv ikke er ret rask, og Veiret ikke heller behager mig, følger jeg min dovne Dimmel-Natur og bliver hiemme, som rigtig nok for Øieblikket i alle Henseender bedst convenerer mig, der nu saa længe har maattet være ude. Bedre havde det været, ifald Du og Dine havde havde kunnet komme til mig i Dag; men uagtet jeg i Holsteen fast havde besluttet, at dette skulde og maatte skee, saafremt det var nogenlunde mueligt, saa har jeg dog siden ikke ret turdet foreslaa Dig det, fordi jeg troede, det dog vilde genere Dig, saalænge Du ikke er fuldkommen rask. Men, siden nu hverken Du kommer til mig, eller jeg til dig, saa modtag herved min hjertelig velmeente Lykønskning. Jeg veed intet Godt, som jeg ikke ønsker og beder for Dig; men uden Din egen Hielp, kan hverken mine eller andres gode Ønsker nytte Dig noget; Derfor beder jeg fornemmelig Dig selv, om et af de ønskeligste Goder i Livet, hvilket Du for Øieblikket trænger meer til, end alt andet, nemlig et glad og roeligt Sind. Begynd i Dag, og det vil være Dig lettere i Morgen og saa fremdeles. Jeg vil ikke trætte Dig med mange Ord herom, især da jeg hvert Øieblik venter Lisbeth – men Du forstaaer mig nok. //
Det er ogsaa høi Tid, at jeg nu beder Dig undskylde, at jeg, skiøndt jeg ikke noget Rart at sende Dig, dog ikke tager i Betænkning, at sende Dig lidt af min Hauges Frugter. Det giør mig lidt ulykkelig, at jeg for at trøste Fru Colbiørnsen over, at jeg ikke kunde skaffe hen[de] uægte Ghingham, lod hende og hendes Døttre faae de fineste Sager, jeg havde bragt med mig, saa, at jeg nu ikke har en lille pæn Present til god’ Søster; imidlertid kan jeg dog ikke undlade, at sende Dig en lille Juxe-Present, nemlig et Silketørklæde til 15 Skilling /: som bindes om Halsen, og bruges, i alle Farver, saa meget, at jeg ikke kan tænke mig en Hamborgerinde-Hals, uden et saadant 15 Skilling Tørklæde:/ og et Krep-Halstørklæde lidt dyrere. Du synes vel sagtens, at Du faaer nok, siden Du har faaet 1 Dusin Bleer; men Du maae endelig modtage dette Jux som Tilgift til Bleerne. Og fremfor Alt maae Du giøre mig den Tjeneste, aldrig tiere at snakke om Alt jeg har bragt hiem til Dig, som om Herlig det var noget Rart; thi det veed jeg desværre alt for godt selv, at det ikke er det; om jeg vidste ogsaa, at Du vilde blive forskrækket om jeg bragte Dig noget Kostbart. Dette vilde jeg undgaae og derfor bragte jeg Dig noget af ganske ringe Værd; derfor maae Du heller ikke berøve mig den Smule Fornøielse, jeg har af at have bragt Dig noget, som Du kan faae lidt Nytte af.
Rahbek hilser Dig tusinde Gange. Hils Oe ogsaa Oehl: fra ham og mig // mange, mange Gange, og kys Glutterne hierteligt fra
Din
god Søster.
[På konvolutten:]
Til
god’ Søster
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 10.03.2014
