Udkast til N.F.S. Grundtvigs digt “Jeg kiender et Land” fra 1824. Digtet blev senere omarbejdet og udkom i 1832 som salme under titlen “De levendes Land”. I 1853 udkom det igen i forkortet form under titlen “O Christelighed”.
Digtet er skrevet som et mod-digt til Thomas Kingos salme “Keed af Verden, og kier ad Himmelen” fra 1681.
O, deilige Land,
Hvor Jord har ei Torne og Tid har
ei Tand
Hvor Blomsten ei blegner, ei lægges
paa Skaar
Hvor Høsten omfavner den smilende Vaar
Hvor Aften og Morgen med Middagens Glands
Gaae altid i Dands.
______
Livsalige Land
Hvor Glasset ei rinder med Graad eller Grand,
Hvor Rosen ei falmer og Fuglen ei døer,
Hvor Lykken er klar, men ei skinnende skjør,
Hvor dyrt ikke kjøbes til Krone paa Baar
De sneehvide Haar.
______
Forjættede Land!
Du hilses i Morgenens speilklare Strand,
Naar Børnene skimte din Lignelse skjøn,
Og drømmer Du findes, hvor Skoven er grøn,
Hvor Barnet kan dele med Blomst og med Siv
Sin Lyst og sit Liv
N.F.S. Grundtvig //
Lev vel! lille Julie!Udkastet er formentlig en afskrift, da håndskriften ikke er Grundtvigs.
Sidst opdateret 07.05.2014