Manuskript til digtet Jylland mellem tvende Have.
Jylland.
#
Jylland, mellem tvende Have
Som en Runesteen er lagt,
Runerne er Kjæmpegrave
Inde midt i Skovens Pragt,
Og paa Heden alvors[rettet fra: Alvors] stor
Her hvor Ørknens Luftsyn boer.
#
Jylland Du er Hovedlandet,
Høiland med Skov-Eensomhed,
Vildt i Vest med Klittag Sandet
Løfter sig i Bjerges Sted;
Østersø og Nordhavs Vand
Favnes over Skagens Sand.
#
Heden, ja man troer det neppe,
Men kom selv, besee den lidt,
Lyngen er et praktfuldt Teppe,
Blomster mylre milevidt.
Skynd Dig kom, om føie Aar,
Heden, som en Kornmark staaer.
#
//
#
Mellem rige Bøndergaarde
Snart Dampdragen flyve vil;
Hvor nu Loke sine Hjorde
Drive, Skove voxe til.
Britten flyver over Hav,
Gjester her Prinds Hamlets Grav.
#
Jylland, mellem tvende Have,
Som en Runesteen er lagt,
Fortid mæle dine Grave,
Fremtid folder ud din Magt.
Havet af sit fulde Bryst
Synger høit om Jyllands Kyst!
Digtet er trykt med noder i Illustreret Tidende, bind 1, nr. 25, 18.3.1860, 209.
Musikken til digtet er komponeret af P. Heise (SV 8 320-21).
Sidst opdateret 12.05.2015