22.2.1804

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Adam Oehlenschläger

Modtager

Christiane Oehlenschläger

Dateringsbegrundelse

Dateringen er foretaget ud fra omtalen af auktionen over gehejmekonferensråd Christian Holsteins bibliotek, jf. Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809, IV,1, Kbh. 1947, 81.

Regest

Adam Oehlenschläger beder Christiane Heger sende ham Ludvig Holbergs komedie Jacob von Tyboe. Han har ikke været hos hende, fordi han været på auktion over Chr. Holsteins bibliotek og spørger, om det vil være tante Drewsen belejligt at høre ham læse sit værk "Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur” i aften.

Brev

[22.2.1804]

Hav den Godhed! bedste Christiane at sende mig den Deel af Holber[g]s Komedier hvori Jacob von Tyboe staaer, du kan jo faae den hos Bierring, ikke sandt? Vi skal prøve i Formiddag. Igaar og i Overgaars var jeg paa den holsteenske Auktion og kiøbte mig adskillige sieldne Bøger; derfor har jeg ikke været hos dig siden den morsomme Aften hos Steffens. Mon det skulde være Mad Drewsen beleiligt og kierkomment i Aften at høre mit religiøse Digt? Svar mig herpaa gode Christiane og lev vel saalænge.

Din
Oehlenschläger.

[På konvolutten:]
Til
Frøken C. Heger.

Kommentar

Trykt i H.A. Paludan, Daniel Preisz og Morten Borup (udg.):Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809, bind 1, Kbh. 1945, 73

Emneord

Personer

Original

02934
02935

Sidst opdateret 05.08.2015