B.S. Ingemann
H.C. Andersen
B.S Ingemann har læst H.C. Andersens værk Nye Eventyr og Historier. Tredie Samling, der udkom den 24. marts 1859. Ingemann roser i sit brev værkets indhold. Især har fortællingerne Pigen, som traadte paa Brødet og Anne Lisbeth tiltalt Ingemann og hans hustru, Lucie Ingemann, som har læst bogen højt for ham.
Sorø d. 25de Marts 1859.
Kjære Ven!
”Stjerneskud” (i Deres Taarnvægters Symbolik) for ”Eventyr og Historier” de sidste som de første.
”Vinden” er en god Humorist og fortæller morsomt, medens han dog aander tragisk i sit Lune over Ruinerne af denne Verdens tomme Herligheder – han er en noget kjølig Naturaand – det forstaaer sig – gjennem Sprækkerne i den i den rige Daares Borg og Hjerne puster han uden stor Medlidenhed Asken fra de gyldne Emmer saa de bortgnistre; han kan // ikke, som hans Digter, aande varmt ind gjennem Hjerte-Sprækkerne i Brødens og Armodens Boliger. Deres Taarnvæger er ogsaa Humorist, han er fortræffelig indledt, og jeg loe tidt ved hans ”Høiagtelse” for Rullestenene, der ”kunne fortælle Noget, naar de kunne det” selv dem, som; men jeg holdt meest af ham, naar han var i godt Humeur. De ”engelske Gouvernanter (gode og slette i Sleng) og vort lille literaire Vognmandslaug synes han mig lidt forstemt at see skævt til. Allermeest har lille Inger (”Pigen, som traadte pa[a] Brødet”) tiltalt os begge, igjennem den Fortælling gaaer der en uendelig Kjærlighedstraad. I den og i ”Anne Lisbeth” har De grebet dybt ind i Hjerte-// Livet. Min Lucie har læst næsten hele Bogen for mig. I ”Anne Lisbeth”, som jeg forud havde læst med ustandset Fart, standsede hun et Øieblik ved Betragtningen Side 57-58 (”I een Foraarsnat”). Det er jo her kun Bevidstheden om det Ondes Mulighed i Menneskenaturen – ikke om dets helt udfoldede Virkelighed det Moment fremkalder her er tale ! Men Sætningen seer fatalistisk ud. – Hvad den vakte Samvittighed i et Øieblik kan udfolde i os kan jo kun være Bevidstheden om vor Andeel i den almindelige Syndighed og Minderne om den onde Sæd, der alt kom til Udvikling – men det er jo Villien og ikke Samvittigheden, som // som udfolder saavel den od onde som den gode Sæd i vort Indre. Anlægget til Ondt som Godt synes her forvexlet med dets tilblevne Virkelighed og den frie Selvbestemmelse benegtet.
I Anne Lisbeth har De fortræffelig gjennem den mørke uhyggelige Folkephantasie om ”Strandvarslet” faaet Lysglimtet frem, der forsoner os saavel med Lidelsen som med Vanvidet.
Hjerteligst Hilsen og Tak fra os begge!
Deres inderlig hengivne
B.S. Ingemann
Den 2den April skal vi særligt huske paa Dem. Lykke og Velsignelse til det Aar, der da paany skinner ned til Dem!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 11.01.2016
