1809

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Adam Oehlenschläger

Afsendersted

Hamburg (Tyskland)

Modtager

Kamma Rahbek

Modtagersted

Bakkehuset, Frederiksberg

Regest

Den følgende tekst er den sjette “Hundepost”, dvs. et spørgefuldt “tidsskrift” eller brev, som Adam Oehlenschläger sendte til Bakkehuskredsen (hovedsageligt til sin gode veninde, Kamma Rahbek, og Kammas søster, Oehlenschlägers forlovede, Christiane Heger). Ifølge Peter Braams Valore er den følgende tekst del af et længere brev. Det fulde brev kan læses i Peter Braams Valores Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek.

I følgende tekst skriver Oehlenschläger en sidste Hundepost til Kamma Rahbek, inden han vender tilbage til Danmark, og brevet består mest af fjollerier om Hunden. Oehlenschläger nævner helt kort Peder Saabye, som Oehlenschläger havde mødt i Milano under sin hjemrejse. Desuden skriver Oehlenschläger endnu en parodisk henvisning til digteren Jens Baggesen, ligesom i de øvrige Hundeposter. Resten af brevet, som mangler her, består af satiriske tegninger af bl.a. H.C. Ørsteds nye galvaniske batteri og K.L. Rahbeks passion for jordbær. Desuden er der et lille efterskrift, hvori Oehlenschläger beder Kamma Rahbek om at underrette Christiane, at hun skal vente i Bakkehuset og ikke hos Oehlenschlägers far ved hans hjemkomst. Det skyldes, at Oehlenschläger ikke vil ses i “dyb Reiseneglige” – altså i uorden, ubarberet og uvasket efter den lange rejse.

Brev

[Titelblad]

No. [indsat tegning af hunden] Syvende og Sidst.
Honde-Post

Kære indtil Döden troe Veninne.
Honnen kan ikke undlade for sidste gang i sit udenlandske Liv at skrive Dem til, under hvilket Skriverie den med Taarer i Øinene minder sig alle de behavelige Øieblikke den har tilbragt med i Tankerne at erindre sig Dem og med i Pantasien at tylle sig en Tilværelse der leider dessen var forsvundet i det virkelige Liv. Honnen bebreidede mig meget da den saa de Hondeposter jeg havde skrevet Dem til paa hans Vaine at jeg havde givet den Hellebarden i Klöerne. Hvad er det for urimeligheder skreg den? Hvor kan jeg bære Spyd i Poterne? Derfor har jeg givet den Spæret i Flaben dennesinde. Man bliver klaavere alt som man lever. De smaaer provisoriske Kathe til höire og venstre af Hondeposten, staae blot der for Sympathiens Sgyll. – Naa min Hond! bliv inte gal sagde Kathen da den for nylig saae Hondesteilen klöe sig bav Øret. En stor Tanke, Skakspær værdig. Derfor render Honden ogsaa med Skakspæret i Flaben. Denne sidste Linie, har jeg stiaalen ud af Miltons forlorne Skildkröte.
Nu er vi da i Hamborg, hvor Hunden ikke giör andet end spiser Hamborgerkuchen og rögede Oxebryster fra Aften til Morgen.

           O Hund du store Hund
           Du Kilde til al Glæde
           O Hund i denne Stund
           Jeg kunde op dig æde
           Af lutter Kiærlighed
           Döe för der bliver læst
           O Hund din Herlighed
           Saa döe da som et Bæst.

Disse Linier kan De finde paa en noget forandret Maade i Skabningens Halleluja af Bakkelsen. Nu gaaer vi videre!
Nu veed jeg slettes ikke hvad jeg skal skrive paa denne Side. Honnen har givet mig utallige Commissioner; men da jeg frygter for at de skal blive læst på Posthuset, saa vil jeg hellere tie til jeg kommer hiem. Sligt lader sig desuden bedre föle end beskrive; og i disse poliske Tider, er man vel nödt ti at gaae med Pelsen paa Kappen, da en altfor let Klædedragt “kunde foraarsage Mavepine” siger Saabye, som staaer og kikker mig i Kaartet. Peder Saabye! hedder samme Yngling mit Rosenwangen und Ringellocken, ikke Peder i Höstgilden der vrikker med Hovedet som han var gal (hvilket han ogsaa er) men Ryberg & Com pagnie. De maa lægge Aksenten paa Com, ikke paa nie; det ene kiöbmansk-engelsk; det franske Compag nie giælder kun om selskabelige Compagnier, hvor der spilles Wisth eller Wisk (som Fransoserne kalde det). Amen.
Paa min Reise fra Rom til Hamborg er der intet af vigtighed videre mödt mig end to smaa Grise, der stod ved Brunsvig og giorde jav med hinanden, ligerviis som om de kunde været Kadde, eller Honde. Jeg svor derfor ogsaa ved Asen-Thor at jeg vilde skrive en SvinePost og her er den:

[Tegning af gris og herefter en masse blækklatter med tilføjede ansigter, der skal gøre det ud for Svineposten]

NB [Skrevet langs tegningen af grisen]: Den altfor store Tilfældighed i Grisens Phantasie har jeg med enkelte dristige Træk sögt at give noget bestemtere Antydning; at det ikke skulde lugte alt for meget af det romantiske Poesies Wunderbilder und Träume.

Arkivplacering

Arkiv 1: Oehlenschläger (Opfølgning mangler)

Andre referencer

Brevet er trykt i Peter Braams Valore (Bakkehusmuseet udg.): Hundeposten – Adam Oehlenschlägers breve til Kamma Rahbek, Kbh., 1999

Emneord

Personer

Original

03213
03214

Sidst opdateret 27.11.2017