Harald Jerichau
Elisabeth Jerichau Baumann
Konstantinopel (Istanbul)
Der kan opstå uroligheder i Konstantinopel (nutidens Istanbul), og Harald Jerichau overvejer derfor, om han og hustruen Marie skal forlade byen – og i givet fald, hvor de skal rejse hen. Hans mor, Elisabeth Jerichau Baumann, har tilsyneladende foreslået Kairo, men det har han ikke lyst til. Han vil allerhelst til Paris, men der er det for dyrt at opholde sig, og derfor foretrækker han Rom frem for Danmark, hvor han risikerer at blive indkaldt som soldat. Da der ikke længere kommer besøgende til Konstantinopel, får han ingen bestillinger, og de lokale køber intet på grund af finanskrisen. Han planlægger imidlertid at udstille på Royal Academy i London. På opfordring forsøger han at beskrive et tyrkisk bryllup for sin mor, men det fremgår ikke, hvad hun skal bruge beskrivelsen til. Endelig overvejer han, om han skal sende kongen – formentlig kong Georg 1. af Grækenland – to billeder, som denne har bestilt, men Harald er usikker på fremgangsmåden.
[Den/de første sider mangler.]
aaret, men hvis ei, hvad raader Du mig da til at gjøre – 2000 Francs staae til min Disposition hvad Dag jeg vil hos den gode Frederik Knutzon ifølge Aftale. Nu beder jeg Dig først og fremmest ei at ængste Dig kjære Moder thi jeg ængster mig ikke men holder Tungen lige i Munden og arbeider flittigt. At det naturligviis ei er glædelige Udsigter og at jeg dennegang ei blev en Crøsus det er jo tydeligt. –
Hvad nu de politiske Tilstande angaaer da er jo alt endnu ubestemt, men det kunde jo skee at vi til Foraaret fik Uroligheder skeer dette da forandrer jo alle Sager sig. Disse ville kunne indtræffe langsomt saa at man omtrent vil kunde beregne Følgerne, og da maa man til den Tid see hvad der kan // gjøres, men de kunne ogsaa indtræffe pludseligt og da vilde man kanskee bon grée mal grée see at slippe bort saa hurtigt som muligt. Min trofaste Raadgiver i disse Sager er gode Sir Phillip Francis som nok raader mig til det bedste. Jeg vilde ei have Lyst til at tage til Cairo – hvis dette ei gjordes nødvendigt. jeg mener at forlade Constantinople, og da i alle Tilfælde vilde jeg sælge Meublerne her – kanskee med Tab kanskee med ganske lidt Fordeel. Hvad angaaer Reisen til Danmark, da maa jeg endnu betænke mig lidt, og idetmindste helst først have været en Vinter i Rom, var det ei saa dyrt at leve i Paris saa tog jeg helst dertil. Kommer jeg til Danmark, da maa jeg ei være der under Scaionstiden for ei at blive tagen til Soldat. Kanskee faaer // jeg nu til Slut pludselig nogen nye Bestillinger og saa bliver jeg helst her i Sommer hvis Tilstandene tillader det og maler endnu en Haandfuld Studier. –
Naturligviis beder jeg Dig om at alt det her meddelte bliver imellem os. Alle Mennesker ere mere eller mindre i Nød hernede i Constantinopel iaar paa Grund af Finanzernes elendige Tilstand – dette vilde jo ei skade mig noget hvis her bare kom Fremmede, men her kommer ingen, og de faae som have været her have intet kjøbt. Jeg sender 2 større Billeder til London iaar. Royal Academie, de ville kanskee hjælpe paa Sagerne – Nu lad os see
Frisk Mod! Store Fremskridt har jeg gjort det er jo altid noget – og tilbragt yndige Tider her det er jo ogsaa meget og derfor skal Du kjære Moder // som No 1 have tusinde hjertelige Tak. At tegne til Ilustreret kan ei lønne sig naar man har alvorlige større Arbeider for ved siden af.
Hvad angaaer Brylluppet i et Tyrkisk Huus, da kan jeg om Du ønsker det fra et berømt Fransk Værk som jeg har opsnuset meddele Dig hvorledes alt gaaer til Paschaen hed Husnei Avni Pascha – hans Svigersøns og Datters Navn har jeg endnu ei faaet opsnuset og hvad Tronen kaldes veed ingen som jeg har spurgt derom, ei engang Timoni. Det var ovenomtalte Paschas Huus der brændte dengang jeg skrev Dig om Minaretens Brand – Gaden her Solimanjek Solak. Man antager at Ilden var paasat paa Foranledning af Storveziren der haabede at kunde faae Husni Avni Pascha bort paa denne maade fra Byen da han tragter efter at blive Storvezier istedetfor Malumath [Langs kanten] Pascha. Fra Agnete fik vi forleden Dag et kjærligt Brev, hun hilser mange Gange og har det godt. Hvad den […] Sag angaaer, da anseer jeg det for heldigt at han er borte, jeg har ogsaa isinde at skrive til Kongen og bede ham om at bestemme hvilke 2 Billeder han ønsker, men det er et Spørgsmaal om han vil svare da vi jo allerede have sat ham Kniven for Struben ….. at hvis han ei svarede saa vilde jeg male 2 Billeder efter eget Skjøn og sende ham – dette vil jeg dog ei gjerne, thi sæt han refuserer dem, saa sidder jeg der med 2 Billeder som kun have lokal Interesse og saa er mit Tab endnu større. X
[Brevet er uafsluttet.]
Brevet er citeret i: Birgitte Fink: Landskabsmaleren Harald Jerichau, Frydenlund, 2022
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 17.10.2025
