u.å. [november 1872]
Dokumentstatus
Brev
Afsender
Harald Jerichau
Afsendersted
Konstantinopel (Istanbul, Tyrkiet)
Modtager
J.A. Jerichau
Modtagersted
København (Danmark)
Regest
Harald Jerichau skriver til sin far, Jens Adolf Jerichau, og spørger bekymret, hvordan det går efter den voldsomme stormflod i Danmark, som han har læst om i aviserne. I Konstantinopel (nutidens Istanbul) er vejret derimod usædvanligt mildt, hvilket gør det lettere for ham at arbejde. Haralds forlovede, Marie Kutzner, og hendes familie er dybt taknemmelige for den økonomiske hjælp, faderen har ydet hendes bror Adolph, så han kan afslutte sin uddannelse. Harald forklarer, hvor meget støtten har betydet for hele familien, som tidligere var tynget af nød og bekymringer i kølvandet på Johann Kutzners død.
Brev
Kjæreste Fader
Jeg længes efter at høre hvordan det gaaer dig i Danmark siden den sidste forfærdelige Stormflod, om hvilken Aviserne her jo melder, det er jo Gruopvækkende Ulykker som have hjemsøgt vort lille Land, det er jo enorme Capitaler (for vore Forhold) som Stormfloder har tilintetgjordt. – Vort Landsted har vel ogsaa været under Vand kan jeg tænke og er mindre[?] Bondegaarden ved Frederiksund, hvad jeg finder er det grusomme, er at de // stakkels Vandlidte nu maa beboe de fugtige Steder i den kolde Vintertid –
Hernede er Veiret deiligt, man har ei længe kjendt en saa god Vinter, for mig af stor Vigtighed naturligviis da jeg sættes istand til derved at arbeide uden for store Afbrydelser. – En Bestilling har jeg allerede faaet her som Løn for min Flid og mine virkelig gode Resultater og jeg venter før jeg reiser endnu 1 – 2. –
Jeg har det godt i legemlig og aandelig Henseende og kan ei huske den Tid hvor jeg følte mig saa vel // som nu. Fra Moder har jeg fra Rom faaet et kjærligt Brev ogsaa fra Berlin tidligere, Gudskelov at alle have det godt; Fra Marie Kutzner har jeg ogsaa naturligviis faaet kjære Breve og ikke lidet har jeg glædet mig over det Brev hvori hun udtrykker sin Glæde over det Pengelaan du har været saa kjærlig at tilstille Adolph – Det kom for mig ei uventet, thi jeg vidste at du kjendte Nøden der, jeg vidste at du erkjendte hans Stræben og Trang, og jeg vidste at dit Hjerte slog varmt igjennem dit hele Liv, og at du ei lukkede Øret, hvor Vorherre talte til dig. Med Adolph og Marie, med hele // Familien bringer jeg dig min inderligste Tak. Du har ei alene sat ham i Stand til at fortsætte sine Studier og naae en Stilling til Støtte og Hjælp for hans Familie, men du har ogsaa forhindret det Tryk som hvilede over Moderen og de stakkels 2 Døttre, Marie var syg og lidende, Nervøs og forkommen, thi hun saae Broderens Villie og hans Kræfter og saae dem tilintetgjorte ved Pecuniære Savn; Hun og Lisel og Moderen har du derved ogsaa hjulpet hele den Skye der laae over Familien er bleven gjennemtrængt af en Solstraale og det var din hjælp kjære Fader, tak tak for dette Kjærlighedsbeviis, det er sent jeg maa [Langs kanten:] tilsengs lev vel og hils alle fra din trofaste hengivne Søn Harald
Andre referencer
Brevet er citeret i: Birgitte Fink, Landskabsmaleren Harald Jerichau, Frederiksberg: Frydenlund, 2022, 70.
Personer
- Harald Jerichau
- J.A. Jerichau
- Elisabeth Jerichau Baumann
- Charlotte Kutzner
- Johann Kutzner
- Marie Kutzner
Original
Sidst opdateret 14.11.2025