u.å. [vinteren 1873-1874]

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Harald Jerichau

Afsendersted

Paris (Frankrig)

Modtager

Elisabeth Jerichau Baumann

Modtagersted

Rom (Italien)

Brev

Kjære Moder

Undskyld for det uskjønne Brev som Du fik sidst – jeg mener hvad Udseendet angaaer, jeg klippede nemlig Siderne af for at det ei skulde være dobelt. – Naa vi 2 have ordentlig at snakke sammen, saa færdig blive vi vel ei i et Brev. Først og fremmest hjertelig tak for Dit kjære Brev til mig – Jeg skal rigtig udføre Dine Com[m]is[s]ioner. Hvad Fader angaaer finde vi alle at Du handler uret i at tage Dig af hans Afairer, – Det eneste Haab der er tilbage, men som jeg aldrig troer realiseres er at han engang nedtynget af Eensomhed beder Dig og Børnene om at komme. – men hvorledes skal han føle den naar Du stadig gjør ham Livet behageligt idet Du letter ham hans Tilværelse – Du maa være meget politisk men ellers bliver det alt til intet. Du udtaler Din Kjærlighed – Du omtaler hvorledes Du af samme Kjærlighed stadig søger at bortfjerne ham alt det ubehagelige. – og Du tilbyder Dig endnu stadig at være hans Secretær – og hvad bliver Takken. Jeg havde nær skrevet et helt forskjelligt Brev gjørende et Udtog af Dit, som Du gjennem Frølich sender ham. Dog jeg lader Det være – da jeg dog ei vil handle aldeles paa egen Haand, jeg sender ham altsaa dette brev – men beder Dig om at lade det være det sidste – og beder Dig om aldeles at lade ham sørge for sig selv i alle Retninger – Da først vil han føle Eensomheden, og føle hvad Du var og endnu kunde være for ham. – Han er slap og han bliver endnu slappere jo mere han kjæles for. – Det er godt at han nu ved at det er skeet i London med Basrelieffet. – det er godt at Leone osv blive utaalmodige – skriver Fader derfor til Dig – ja aranger det – saa svar nei min gode Faer – Du vil jo være alene, Du vil jo sørge for Dig selv – sørg saa ogsaa for Dine Afairer. Jeg veed at han endnu i den sidste Tid har sagt hjemme i Danmark // kommer min Kone hjem – saa flytter jeg paa Landet – altsaa Du seer at der for Øieblikket ei er Haab om at stemme ham om. Du vil svare mig – ja men saa er han istand til at sælge Tingene for intet. blot for at være frie for Vrøvl – ja lad ham det. – Hvad Nytte hvad Glæde hvad Tak har Du derfor hvis Du end faaer en større Sum ud af det, som han saa putter i sin Lomme – Ja hvis den Sum vilde komme os og Dig tilgode – saa forstod jeg Din Iver men nu forkjæler Du ham bare – og alle Folk ville sige – ja see – Hun maa dog have forurettet ham, hun gjør jo nu sit mulige for atter at vinde ham og gjøre ham god – var hun den forudrettede saa vilde hun ei saaledes endnu lade Sig behandle – Moder!
Du er selvstændig og Du har altid været det – vær da saa ogsaa aandelig selvstændig og hæv Dig over en sygelig Mands Luner og Indfald – Frølich er af samme Mening – han indseer ikke hvorfor Du ei kan leve alene med Børnene i Danmark hvis et Ophold der maatte ansees for nødvendigt – Hvorfor er Du nødsaget til at leve med Fader – tværtimod træk Dig fra ham – Du kan intet risikere derved – men Du kan haabe at han netop der nærmer sig Dig – og gjør han det ikke ja saa vilde han heller ikke have gjordt det hvis Du havde kjælet for ham – det kan Du da trøste Dig ved- thi nu har Du i mange Aar kjælet og pleiet for ham, og det er kun blevet værre. – Hvad Holgers Straf angaaer da har jeg aldeles overstreget det i Faders Brev, thi det kunde foranledige at han vilde have Drengen. Desuden er der jo ei tale om nogen Mishandling og Du vilde kunne have Arbeide uden Frugt ved at henvende Dig i slige Sager til Cultusministeren – ja man vilde sandsynligviis ei tage Hensyn hertil. Frøhlich fandt ogsaa det var uklogt og overilet. Holger har jo ingen Skade lidt han er jo ei syg, ei forslaaet – han har faaet efter // hvad det synes en alvorlig Revselse – men saa længe at det ei har medført andet end Svie og Smerte og selv sorte Pletter har Loven intet at gjøre dermed. – Havde han faaet Ørefigner saa han var blevet døv eller sligt – ja saa vilde Præsten vel første Gang have faaet en Advarsel, og anden Gang en lille Straf. Hvad Antikkerne angaaer da hører jeg af Knudtzon at de tilhøre Eder i Fællesskab. er dette Tilfældet? Jeg vil skrive Fader til og bede om at han giver Dig Retten til at sælge Antikkerne og at de indkomne Penge sættes fast for Holger, Sofie, Louise og Thorald. […] altsaa at de sikkre disse 4 deres Fremtid saa meget som muligt. dette vilde være fornuftigt og smukt og Frøhlich har lovet varmt at anbefale det – men gaaer han ei ind herpaa og tilhøre Antikkerne ei halvt Dig – saa lad ham selv sørge for at faae dem anbragt. – Du kan ei interessere Dig for en Sag, der ei har fælles Interesse. […]
    Hermed sender jeg Dig Priserne paa Porcelain. man kan ei faae det billigere men man kan undlade at tage forskjellige Ting som f x saa mange Fade o.s.v. og derefter vil da Prisen rette sig. // Jeg synes det er uhørt billigt – og sætter Du endnu en 10 francs høiere eller endda 15 pr Stel saa ere de mageløs yndige. – […] // […] // […]
Et andet Brev indeholdt kun følgende Ord. Jeg kan ikke holde det ud – det er rædsomt, jeg længes!
Lev vel! Sofie. […]
    Knutzon er altsaa kommen kjære Moder, og har strax opsøgt mig. – Jeg fik strax Kløer i ham og gav ham paa Hovedet hvilket han i enhver Henseende tog imod og rystede af sig. – Han er en alvorlig, ærlig god Caracteer, det er mit Indtryk af ham. Efter lang og alvorlig Samtale – Enige blive vi ikke – thi det gjælder om 2 Mødres Ret eller Uret – og der er seet fra de forskjellige Standpuncters Berettigelse fra hver Part. – For resten har vi nu lagt alle den Slags ubehagelige Sager paa Hylden og jeg vil helst være ude af Sagen som jeg dog mærker ei at kjende til Bunds. Hvad man i Lausanne har fortalt om Miss Thornley er noget ei sandt- andet beroende paa Misforstaaelser, Knudtzon har stillet Sagen klart [7] og roligt frem og jeg seer desværre at der er meget som aldeles ikke burde have været berørt. – F.ex. – de Penge hun skulde have laant og som hun ei tilbagebetalte uden efter Politiets Trudsel var 5 Francs – disse laante hun af vedkommende Dame hos hvem hun boede under Patises Beleiring hvor hun var i meget trange Kaar, da de faae Penge som hun ellers modtog fra Paris udebleve, – Damen har været vred over at hun ei senere blev tagen til Claverlærerinde i hendes Pension og har derfor forsøgt at udsprede onde Rygter – forresten har hun taget det til Dig meddelte tilbage, og har tilstaaet at hun ei har truet med Politiet – men at hun havde tænkt paa at gjøre det. Hun har ei været Syjomfru, aldrig taget en Skilling for at sye Kjoler for andre, men hun har under Parises Beleiring tilbudt sig at sørge for de Saarede og til Fordeel for disse o.s.v. – Leiligheden var ifølge Eierens Udsagn dengang leiet ud til en Englænder der vilde tage den paa længere Tid men dog ei tog den – saaledes har Eierinden af Huset løiet for Miss Thornley i Børnenes og dr. Knutzons Tilværelse – Miss Thornley kunde ei andet end telegrafere Maison loué. Betalingen til Syjomfruen maa beroe paa en Misforstaaelse. Miss Thornley havde ved din Afreise modtaget 1000 Francs men der var intet deraf saavidt vides, […] bestemt til Betaling for Syløn – Du maa have troet at der for sligt var Penge tilovers – medens der ikke [8] var o.s.v. o.s.v. Knutzon beder mig bare sige Dig, at han i enhver Henseende ønsker Dig alt godt og Held i dine Forehavender, men at han desværre ei kan skrive til Dig efter de i sin Tid i Lausanne og hjemme stedfundne Ting. Miss Thornley har ligesaalidt som han nævnt noget om Correspondancen fra Lausanne og om Situationen, og de ville ei gjøre det hvis det kan undgaaes – og dog vilde de endda efter hvad han siger – (og hvad ei er usandsynligt) kunde stævne Dig til at bevise Din Ret til at sige at hun har gjort sig skyldig i Tyverie – og Bedragerie – Miss Thornley har 100 Timer om Maaneden a 1 Rdlr Timen hun er afholdt og agtet. – og hun vil bede Dig om ei at røre mere ved den Sag og ei at søge at plette hendes Rygte, thi han maa i saa Tilfælde tage hende i Forsvar og maa da udtale sig ikke til Din Fordeel, det vilde gjøre ham ondt da han troer at det alt skylde tomme Rygter og overilelse, – han er ogsaa vis paa at Du hvis du engang kommer til Kjøbenhavn og faaer talt med hende selv – vil sige – ak undskyld jeg tog feil – Kjære Moder – bliv ei vred – men Sagen staaer uklar for mig – og det vilde ei undre mig hvis Tiden viste at den var overiilet fra Din Side erindrer Du hvor meget jeg var derimod [9] i Lausanne at Du rørte ved den Sag og at det først var da Rygterne kom snart her snart derfra at jeg sagde ja det er jo rædsomt, jeg har selv ei kjendt Miss Thornley ei Børnenes ei Dit tidligere Forhold til hende, men det skulde ei undre mig om der ligge mange Misforstaaelser til Grund for denne Afaire – og om det første Brev til Miss Thornley ei hellere burde have været undgaaet. – Hvad Knutzons Moder angaaer ligger der som jeg seer en stor Misforstaaelse til Grund – Du har Ret og hun har Ret hver paa sin Maade – det ere vi begge enige om det er skade at saadanne Sager discuteres Brevlig og derved bringer Misforstaaelser. Hvad Knutzon selv angaaer saa er han bedrøvet over at Du har forhindret ham i at svare og derved vedligeholde det gode Forhold – det er begrundet paa Dine Udtalelser i Breve directe til ham og i dine personlige Udtalelser om ham og hans Forhold til Dig – til Sagen uvedkommende Personer. han havde vel gjerne vildet være Din Curator af Interesse og det var først en Uge efter at han havde bestemt sig til dette at han atter op- [10] gav det efter Dine Udtalelser om ham – Han meddelte da strax til Nellemand at han trak sig tilbage – og har Du ei faaet det at vide dengang saa er det Nellemands Skyld. Knutzon bliver endnu 3 -4 Uger her. – vi sees ofte men vi undgaae Familieanliggender i hvilke vi dog ei blive enige, og jeg ønsker ei nærmere at blande mig ind i Sagen som jeg kun kjender begyndende med 3die Act –
Kun beder jeg Dig om helst at lægge den paa Hylden indtil Du engang mundtlig kan forhandle derom i Roe og med Overlæg. – Knutzon kommer i Mai til Rom – han kommer sandsynligviis i April til Florenz! Jeg gjentager Dig at jeg holder meget af ham og jeg troer at han har store Qualiteter, jeg kan ikke noksom beklage at Eders Forhold er brudt. Jeg haaber at det atter kan knyttes – han troer det ei – idetmindste vil al Intimitet ophøre – Jeg tager dygtig Gymnastik her i Paris for ret at blive rask og stærk. –
Nu kjære Moder slutter jeg med Hilsener fra Frk Post hvis Moder er død. Frk Delan Frøhlich osv.
Som Din trofaste oprigtige
Søn Harald.

Personer

Original

33130
33129
33128
33127
33126
33125
33124
33123
33122
33121

Sidst opdateret 13.01.2026