Der nævnes næsten intet om jul i kilderne om Bakkehuset, og der har sandsynligvis ikke været noget juletræ, selvom juletræet efterhånden blev introduceret i de københavnske borgerhjem i første halvdel af 1800-tallet.
Det første juletræ i København blev tændt juleaften i 1811 i Ny Kongensgade nr. 221 hos familien Lehmann. Sønnen i familien var den senere politiker Orla Lehmann. Orlas far, Martin Lehmann, var præstesøn fra Holsten, og det er formentlig i barndomshjemmet, han har lært den tyske juletræsskik at kende.

I Bakkehuskredsen finder man forskellige vidnesbyrd om juleskikke, hvad angår mad og drikke. Kamma og K.L. Rahbeks niece Marie Louise Konow (Adam og Christiane Oehlenschlägers yngste datter) fortæller i sine erindringer om Bakkehuset, at der altid var ”en stor, lang Julekage fra den berømte Bager Hamborg, hvoraf Rahbek altid vilde have den yderste, forbrændte, sletteste Part. Fader sagde, at, uagtet der ingen Børn var på ”Bakkehuset”, var der dog ”en evig Jul” der.”
Hos Oehlenschläger-familien var der ifølge Marie Louise Konow både juletræ og gaver. Om julen i barndomshjemmet fortæller hun: ”Vi gjorde aldrig store Selskaber; men Juleaften blev der Intet sparet, for at det kunde være så dejligt som muligt, dog ganske uden Fremmede. Juletræet var så stort, som det kunne være, strålende af Sølv- og Guldæbler, som Moder selv forgyldte, og glimrende af Sukkergodt, Vindruer etc.; undertiden syntes Fader, at det så fattigt ud, og Moder måtte da købe endnu Mere. I en Krog af Salen havde vi en hel Løvhytte af Gran og et langt Bord med mange Gaver. Moder var berømt for sine dejlige Peberkager, hvoraf hun til Julen bagte store kvantiteter, og hun sendte da Pakker ud til mange Venner.”

Konows beskrivelse af julepynten har visse ligheder med den julepynt, H.C. Andersen beskriver i et brev til Carl Bloch fra 1866.