Fodnoter til 16.2.1863
Prins Albert døde i 1861, hvorefter Dronning Victoria besluttede at sætte et mindesmærke for ham i Kensington Gardens, nord for Royal Albert Hall. Arkitekten Sir George Gilbert Scott vandt opgaven med at tegne mindesmærket, som blev opført i gotisk stil. Billedhuggeren Baron Carlo Marochetti skulle til gengæld udfærdige prinsens portrætskulptur inde i monumentet. En lang række andre arkitekter og billedhuggere var løbende engageret i projektet, heriblandt Th. Donaldson.
Sir Charles Lock Eastlake blev leder af den komité, der skulle styre projektet, indtil han døde i 1865.
Sidst opdateret 25.05.2018