Fodnoter til 19.2.1856

Frederik Ludvig Høedt (1820-85): dansk skuespiller. Sammen med kollegaen Michael Wiehe kom han i konflikt med Det Kgl. Teaters direktør J.L. Heiberg under en opsætning af Shakespeares Hamlet. Konflikten endte med, at Høedt og Wiehe sammen med N.P. Nielsen, Juliette Price og August Bournonville, forlod Det Kgl. Teater i protest i 1855. De blev kort efter ansat ved Hofteatret.
Høedt og Wiehe ønskede at forny det danske teater og havde et mere moderne teatersyn end Heiberg. Sæsonen 1855-56 blev derfor en stor succes for Hofteatret. Publikum strømmede til fremfor til Det Kgl. Teater. Sæsonen efter vendte Høedt tilbage til Det Kgl. Teater, som var kastet ud i en krise, men da havde Heiberg selv taget sin afsked.

Sidst opdateret 17.05.2014