I forbindelse med etableringen af Bakkehusmuseet i 1925 modtog museet en stor samling bøger, breve og manuskripter med relation til Kamma og Knud Lyne Rahbek og personkredsen omkring dem. Værkerne var testamenteret af blandt andre L. Zeuthen, Herman Trier og Andreas Dolleris.
Bakkehussamlingen består i dag af omkring 12.000 numre. Dette er ikke udelukkende manuskripter og breve med relation til Bakkehuskredsen, men fra forfattere og centrale personer fra 1700 og 1800-tallet.
Samlingen består for en stor dels vedkommende af værker, som forfatteren Nicolai Bøgh (1843-1905) efterlod sig, og som hans søn skænkede til Bakkehuset på et tidspunkt, hvor der var tale om her at skabe et dansk forfattermuseum.
Bøgh interesserede sig meget for dansk litteratur, særligt guldaldertidens litteratur, og havde en stor bekendtskabskreds af kunstnere og forfattere. Brev- og manuskriptsamlingen er senere blevet forøget ved indlemmelse af gaver skænket af blandt andre Louis Bobé og Adam Oehlenschlägers børnebørn, frøknerne Thora Charlotte, Marie Louise og Alfhilde Cecilie Konow.
Den 15. december 1934 vedtog Stiftelsen Bakkehuset og Frederiksberg Bibliotek, at bogsamlingen ikke skulle indlemmes i Bakkehusmuseet, men at der skulle oprettes et bibliotek på museet. Selve registreringen af bøgene skulle varetages af Frederiksberg Bibliotek, som også fik tilladelse til at rekvirere bøger fra Bakkehusets bibliotek, som Hovedbiblioteket ikke selv var i besiddelse af til udlån fra læsesalen.
I december 1936 blev det vedtaget, at Brev- og Manuskriptsamlingen skulle indbefattes i samme aftale. Som følge deraf blev brevene og manuskripterne i årene 1936-1939 registreret af Frederiksberg Bibliotek på samme måde, som det var sket med bogsamlingen. I 1939 måtte registreringen indstilles, men blev genoptaget i 1943 og afsluttet på opfordring af ”Videnskabernes Selskabs Kommission til Registrering af litterære Kilder til dansk Historie”.
Ved registreringsarbejdets begyndelse valgte man at ordne breve og manuskripter efter enkeltpersoner, dvs. som enkeltarkiver. Det betød, at alle breve fra og til en person blev registreret samme sted. Af praktiske årsager blev det besluttet at inddele manuskripter og breve i fem særskilte privatarkiver og to fællesarkiver:
Arkiv I
Indeholder breve og manuskripter af berømte personer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, K.L. Rahbek, Johan Ludvig Heiberg, Jens Baggesen, Christian Winther m. fl. I alt 2234 numre.
Arkiv II
Indeholder også breve og manuskripter af berømte personer, men omfanget af enkeltarkiver er betydeligt mindre end i Arkiv. Her er i alt 466 numre.
Christian Prams arkiv, i alt 303 numre
Frederik Thaarups arkiv, i alt 739 numre
Elisabeth og J.A. Jerichaus arkiv, i alt 1511 numre
Nicolai og Theodora Bøghs arkiv, i alt 6400 numre
Familien Konow, i alt 800 numre
På grund af vanskeligheder med at vedligeholde bibliotek og arkiv valgte museets bestyrelse 1. januar 1939 at overdrage samlingerne af bøger, breve og manuskripter til Frederiksberg Bibliotek. Faren for et krigsudbrud bevirkede, at man samme år valgte at anbringe Brev- og Manuskriptsamlingen i bokse i Hovedbiblioteket, hvor også dele af bogsamlingen blev overflyttet til. Efter krigen blev de deponerede bøger genopstillet i Bakkehusets bibliotek, mens Brev- og Manuskriptsamlingen forblev på Hovedbiblioteket. Siden har Frederiksberg Bibliotek og Bakkehusmuseet samarbejdet om samlingerne.
I 2013 besluttede Frederiksberg Kommunalbestyrelse at give Bakkehussamlingen tilbage til Bakkehuset.
I 2008 bevilgede Styrelsen for Bibliotek og Medier midler til etableringen af en database samt til digitaliseringen af et mindre udvalg af samlingens breve og manuskripter. Da Frederiksberg Bibliotek skulle have en ny hjemmeside kunne databasen ikke fortsætte i sin nuværende form. Det lykkedes at finde en god løsning, idet Bakkehusmuseet/Frederiksberg Bibliotek fik overdraget skabelonen fra Thorvaldsens Museums store, digitale brevarkiv kaldet Arkivet. Justeringerne af databasen til Bakkehussamlingens materiale er blevet betalt af Frederiksberg Kommunes digitaliseringspulje og udført af firmaet Oncotype.
Som led i Frederiksberg Kommunes beslutning om at gøre byens kulturarv tilgængelig for borgerne er hele Bakkehussammlingens ca. 12.000 dokumenter blevet scannet. Takket være generøs støtte fra FrederiksbergFonden er det også blevet muligt at foretage en såvel forskningsmæssig som formidlingsmæssig bearbejdning, så dele af materialet nu er tilgængeliggjort og indsat i en tidsmæssig og historisk ramme.
Litteraturforsker Kirsten Dreyer har stået for transskriberingen af størstedelen af materialet af H.C. Andersen, Kamma Rahbek og Adam Oehlenschläger m.fl. Bibliotekar Michel Bach har været med i opbygningsfasen. Registrator Anja Munk Jensen og museumsinspektør Rikke Lagersted-Olsen har ligeledes arbejdet med opbygningen af basen og redigeringen af materialet. Sidstnævnte har desuden stået for et stort formidlingsprojekt om brevgenren.
Sidst opdateret 14.04.2023