Efter at have studeret teologi i en periode, kastede Brøndsted sig over filologien. Han forlovede sig i 1806 med Frederikke Koes, der var søster til hans gode ven, filologen Georg Koes. Brøndsted og Koes giftede sig i 1813.
Venskabet mellem Brøndsted og Rahbekkerne startede omkring 1806. Samme år tog Brøndsted på en offentligt støttet studierejse med Georg Koes til Grækenland. Koes døde på denne tur, og i september 1812 satte Brøndsted atter kursen mod Danmark. Da han forlod Grækenland, rejste grevinde Lunzis ældste søn, Nicolo Lunzi, med ham og Brøndsted fungerede en årrække herefter som plejefar for Lunzi. De ankom til København i september 1813, og herefter genoptog Brøndsted venskabet med Rahbekkerne.
I 1818 rejste Brøndsted til Italien, hvor han opholdt sig i fem år. I 1823 forlod han Rom og drog først til Geneve, siden videre til Paris og England. I maj 1832 vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev udnævnt til direktør for Den kgl. Mønt- og Medaljesamling samt professor i filologi og arkæologi. I Bakkehuskredsen blev Brøndsted blandt andet kaldt ”den nygræske professor”.

Referencer

Rasmussen, Bodil Bundgaard og Jensen, Jørgen Steen (red.): Peter Oluf Brøndsted (1780-1842). A Danish Classicist in his European Context, Historisk-Filosofiske Skrifter 31, København, 2007
Dansk Biografisk Leksikon, bind 3, København, 1979

Sidst opdateret 12.04.2020