Brødrene Hans Chr. og Anders Sandøe Ørsted stammede fra Langeland, hvor faren, Søren Chr. Ørsted, var apoteker. Brødrene modtog privatundervisning, indtil de i 1794 rejste til København for at studere. I 1798 færdiggjorde A.S. Ørsted sine juridiske studier og fik i 1801 en stilling som assessor i Hof- og Stadsretten i København.
Digteren Adam Oehlenschläger flyttede i 1797 ind som lejer hos Madam Møller, en tante til brødrene Ørsted, og dette blev indledningen til et langt og nært venskab mellem digteren og brødrene. Adam Oehlenschläger introducerede A.S. Ørsted for sin søster Sophie, og de to blev gift i 1802. I samme periode begyndte brødrene Ørsted at komme i kredsen hos Kamma og Knud Lyne Rahbek i Bakkehuset.
I 1810 blev A.S. Ørsted dommer i Højesteret, men allerede 1813 forlod han domstolene for at fortsætte sin karriere i det politiske liv. Samme år indtrådte han i Danske Kancelli. I 1842 blev han medlem af gehejmestatsrådet, dvs. statsminister, indtil han i 1848 mistede alle sine embeder. 1848-49 var han medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1850-53 af landstinget. Herefter fungerede han et år som justitsminister.
Ved siden af embederne udgav han adskillige skrifter og afhandlinger om filosofi, moral, retslære og trykkefrihed, og han redigerede flere juridiske tidsskrifter. Han forsøgte så vidt muligt at få teori og praksis til at vekselvirke i højere grad end traditionen foreskrev indenfor retslivet.

Referencer

Dansk Biografisk Leksikon, bind 16, København, 1984
Franksen, Ole Immanuel: H.C. Ørsted – a man of two cultures, Birkerød, 1981

Sidst opdateret 28.06.2013