Bertel Thorvaldsen

_mg_9642
Bertel Thorvaldsen 1770-1844 Dansk billedhugger


Som barn fik Kamma Rahbek tegneundervisning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, før han rejste til Italien i august 1796.
Thorvaldsen blev optaget på Kunstakademiet i 1781, da han kun var 11 år gammel, og her blev han præget af lærerne Johannes Wiedewelt og Nicolai Abildgaards klassicisme.
I marts 1797 ankom han til Rom, hvor han bosatte sig og omgikkes en lang række af tidens førende europæiske kunstnere, videnskabsmænd og intellektuelle, blandt andre A.J. Carstens, J.A. Koch og Georg Zöega. Inspireret af romersk og græsk kunst udførte Thorvaldsen i Rom en lang række værker, både friskulpturer, relieffer og portrætbuster, før han vendte tilbage til København i 1838.
I 1809 mødte Adam Oehlenschläger Thorvaldsen i Rom, og deres venskab varede livet ud. Thorvaldsen huggede en portrætbuste af Oehlenschläger under et ophold på herregården Nysø ved Præstø i 1838.

Fra juli 1819 til december 1820 opholdt Thorvaldsen sig i København, og i denne periode skrev Kamma flere breve til ham, blandt sendte hun ham et eksemplar af K.L. Rahbeks tidsskrift Tilskueren i oktober 1819.
Thorvaldsen kendte også K.L. Rahbek personligt, idet de havde mødt hinanden i teaterforeningen Borups Selskab i København.

Referencer

Breve fra Kamma Rahbek 25. 10. 1819 og 12. 4. 1820 i Arkivet, Thorvaldsens Museum
Dreyer, Kirsten: Kamma Rahbeks brevveksling med Chr. Molbech, bind 1, København, 1993, 21
Miss, Stig: Kunstnerbiografi i Weilbachs Kunstnerleksikon
Sass, Else Kai: Thorvaldsens Portrætbuster, bind 2, København, 1963-65, 326-331, 368, 370, 384 og 400