Christiane Oehlenschläger
Marie Aagaard
Iselingen, Vordingborg
Christiane Oehlenschläger skriver til Marie Aagaard, at det gør hende meget ondt, at hun ikke kan besøge Iselingen i år, da hun også skal til Tølløse. Børnene har været dér siden torsdag, og først i går, da Zeuthen kom ind til byen, bestemte hun sig til at tage med ham ud til Tølløse. Carl er bundet til byen, da han ikke kan rejse, når prins Christian kommer tilbage fra Bornholm, og Oehlenschläger læser korrektur på Øen i Sydhavet. Christiane må afbryde, da hun skal sylte og gøre børnenes og sit eget tøj klart, inden hun rejser.
Min kiære, gode Fru Aagaard!
Hvorledes skal ieg finde Ord for at takke Dem for Deres kiærlige Sindelav for mig? Jeg forsikkrer Dem, at ieg tænker daglig paa Dem med den inderligste Taknemlighed og Hengivenhed, og at det giør mig meget ondt, at det ikke lader til at ieg iaar kan bestride begge Rejserne, baade til Dem og til Tølløse. Først igaar da Assessor Zeuthen kom ind til Høiesterets Lecsionen, beqvemmede ieg mig til at bestemme mig til at tage ud med ham om nogle Dage. De maae da viide at mine tre ældste Børn har været der siden i Torsdags. Forresten bliver det en deilig Rejse for mig, da ieg nu er langt bedre og de gode Mennesker, holder ligesom min søde Fru Aagaard af mig og mine Børn. Carl er da indtil videre bunden til Byen, siden hans Prinds er paa Bornholm og saa ligeefter han er kommet hiem, var det ikke passeligt at tage bort, uden ham gik det vel ikke and at rejse med Dampskibet, som rigtig nok ellers er en beqvem Maade at komme afsted paa; thi Oehlenschläger faaer ieg ikke saalangt, desuden har han hans // Roman, som det glæder mig, at min gode Veninde længes efter, under Trykken og disse Correcturer giver dagligt Arbeid. Dog har ieg glædet mig saa hierteligt og saa længe til at komme til det deilige Iselingen til mine trofaste Venner og min Broder ikke mindre, saa vi er barnagtige nok til at haabe lidt paa en Mulighed endnu efter Ferierne; men vor Forstand siger os dog, at den er finere end en Spindevæv.
Hvor gierne malede ieg Dem ikke en heel Side endnu, men jeg bør afbryde, da ieg har en stor Mængde Hinbær Solbær Valdnødder etc at sylte inden ieg rejser og endeel af Børnenes og eget Tøy som ieg dog i det mindste skal have i Hænder og at restaurere med Baand, Knapper etc; altsaa maae ieg slutte med mange kiærlige Hilsener til min rare giæstfri Assessor, den gode venlige Christiane og alle de søde Børn! selv, min bedste Fru Aagaard, modtage De min hierteligste Tak og allervenligste Hilsen. Snart, jeg mener naar ieg kommer hiem fra Tølløse hører De igien fra
Deres hengivne Veninde
Christiane Oehlenschläger
den 27 Juli 1824 –
[Tilføjet i marginen s. 2:] Tilgiv den yderst jaskede Skrift.
[På konvolutten:]
S:T:
Fru Assessorinde M: Aagaard
til
Iselingen
pr. Wordingborg
betalt
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 19.06.2014
