20.4.1860

Dokumentstatus

Brev

Afsender

H.C. Andersen

Modtager

J.A. Jerichau

Regest

Brevet er en kladde til et afsendt brev, som også findes i Bakkehussamlingen. Andersen har imidlertid ikke underskrevet kladden, han har kun underskrevet det afsendte brev.

En komité bestående af bl.a. F. Tillisch, G. Forchhammer, O.B. Suhr og H.C. Andersen skriver til billedhugger J.A. Jerichau og spørger, om han vil lave en statue af H.C. Ørsted, der skal opstilles på en af Københavns større pladser.

Brev

Hr Professor Jerichau!

Efter et fra mange Steder yttret Ønske om at Hovedstaden, paa een af sine større Pladse, maatte komme i Besiddelse af H.C. Ørsteds Portraitstatue i collosal Størrelse, ere Undertegnede traadte sammen for at virke for dette Formaal og have vi, uden at udstede offentlig Indbydelse allerede hos enkelte Venner af Sagen sikkret os, under Forudsætning af en Portrætstatue, en saadan pecuniair Bistand, som formentlig vil kunde dække Omkostningerne til Modellen, at vi ikke ville opsætte Arbeidets Begyndelse efter Resultatet af en almindelig Subscription, hvis Udfald vel neppe kan være tvivlsom. Det er vort Ønske at overdrage Hr Professoren dette Arbeide og tillade os derfor at anmode Dem om at ville meddele os om hvorvidt De maatte være villig til at overtage dette Hverv og eventualiter at opgive den omtrentlige Bekostning, deels til Modellen og deels til dens endelige Udførelse i Bronze, samt dens Opstilling.
Under Forudsætning af Deres Samtykke og at der opnaaes Enighed om Betingelserne bede vi Dem derhos snarest mueligt at forelægge os en Tegning eller et Udkast til Portraitstatuen med dennes Tilbehør af Fodstykke med Mere.

Kjøbenhavn den 20 April 1860.

Personer

Original

Fkb20306

Sidst opdateret 07.05.2014