H.C. Andersen
München
Helene Balling
København
H.C. Andersen takker Helene Balling for hendes brev. Endnu er han i München, men efter søndag rejser han til Schweiz. I mandags var han til passionsspillet i Oberammergau, der var overordentligt interessant og udført med inderlighed, tro og skønhedssans. Kun brød Andersen sig ikke om, soldaterne stødte spyddet i siden på Kristus. Det var uden for det skønne. Han planlægger at give en skildring af det Illustreret Tidende.
München den 7 Juli 1860.
Kjære Fru Balling!
Tak for Deres Brev og de venlige Hilsener deri! endnu er jeg i München men naar jeg nu paa Søndag har hørt Operaen Tannhäuser reiser jeg til Schweiz, uagtet Veir[et] er koldt og Regnen strømmer n[ed] men det bliver vel nok bedre [. Jeg] var i Mandags ved Passions[fore]stillingen i Over-Ammergau. Reisen var noget besværlig, den gik paa Jernbane, med Damp[skib,] med Extrapost; den lille Bjerg[by] var overfyldt af Mennesker, […?] over 6000; for mig var imidlertid ypperligt sørget, jeg boede hos Præsten og havde det der udmærket. Den bedste Plads fik jeg i Theatret; med et Par grevelige Familier, som ogsaa boede hos Præsten sad jeg der i det mægtige Theater med de virkelige Bjerge rundtom. // Halv otte om Morgenen kom vi der og først halv sex om Eftermiddagen var Forestillingen forbi, men jeg holdt ud, thi det var overordenligt interessant; omtrent 500 Mennesker af Bondestanden udførte hele Lidelses Historien med en Inderlighed, en Tro, og dertil med Skjønheds Sands. Chorene og Recitativerne gik mageløst, Dragter og Decorationer vare fortræffelige. Alt kunstnerisk ordnet og kun de Personer i Byen der stode uden Plet [og] Dadel turde træde op i de hellige [R]oller; en ung Billedskjærer var [Chr]istus, med en Alvor, en Fromhed, Noget saa inderligt, at ingen Skuespiller kunde gjøre ham det efter, [han] var ogsaa den eneste der ikke [var] sminket; før hver Forestilling, [nyd]er han Altarens Sacrament og efter Forestillingen er det hans ene Trang at søge alene ud i Bjergene for igjen at samle sig; Judas og Pilatus blev ligeledes ypperligt givet, men alfor gruelig var Korsfæstelsen, det arme Menneske hang i tre Qvarteer paa Korset og han og Røverne var i det kolde Veir i Trichot. Da Spydet blev stødt i hans Side og Blodet // virkeligt flød gav jeg et høit Skriig; det var det Eneste der var udenfor det Skjønne. Alt var Sang, Recitativ og Tale, deilige Grupper saae man, og Indtoget i Jerusalem var storartet. Imidlertid regnede det de første Timer, senere var det dog kun graat Veir, men da Christus blev lagt i Graven brød Guds Sol frem og lyste over hele Skueplads[en;] denne var egentligt deelt i tre Theatre, eet ved Siden af det and[et;] paa det Midterste skete alle […?] Scene Forandringer, de ved Si[derne] vare faste Gadedecorationer […?] Altan paa Pilati Huus og paa det, [som] Ypperstepræsten boede i. Choret traa[dte] kun frem fra Søilerne i Forg[runden,] og ved Christi Død vare de alle if[ørte] sorte Silkekapper. Der var deilige [Stem]mer, især een Bondepige sang smukt og Chorføreren havde en Holdning som en Riddersmand. Naar jeg kommer lidt mere til Rolighed i Schweiz giver jeg en Skildring heraf til Delbancos illustrerede Tidende, der vil De faae det mere levende, tag i Dag til Takke! Hilsener til Deres Søster, Frøken Gram og hver som venlig husker paa Deres hengivne
H. C. Andersen!
[På konvolutten:]
Til
Fru Helene Balling født Næ[boe]
Kompagnistræde No 2
i
Kjøbenhavn
[Tilføjelse i marginen s.2:]
Glæder De mig med Brev da [hul i papiret] Canton Neufchatel i Schweitz, poste restante. Udskriften maa være paa Fransk.
Brevet er trykt i : Da H.C. Andersen var i Oberammergau. Et hidtil uoffentliggjort Brev, Berlingske Tidende, 31.3.1930
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 26.06.2014
