Nicolai Bøgh
Gamtofte, Assens
H.C. Andersen
Nicolai Bøgh takker H.C. Andersen for sit brev, der indikerer at Andersen er i bedring. Han fortæller desuden, at han har haft besøg af William og Oscar Bloch, og at hans bror Frederik stadig er meget syg.
Gamtofte 14de Aug 1873
Kjære Etatsraad Andersen!
Jeg takker Dem for Deres elskværdige Brev, som dog bragte mig et Indtryk af, at De var lidt bedre. Jeg er glad over, at De har faaet en Vaagekone; thi jeg troer, det vil berolige Dem, og hun vil kunne hjælpe Dem i mange Tilfælde, hvor De maaskee vilde krympe Dem for at kalde en eller anden af Husets Beboere til Hjælp. At Hornemann saa hurtigt var til Deres Tjeneste og gav Dem det samme Haab, som vi Andre havde næret, at Ro og Hvile vilde hjælpe Dem, glædede mig meget. Jeg længes nu meget efter at høre, om De ikke allerede begynder at føle Virkningen af den forandrede Leveviis. //
Jeg havde megen Glæde af William og Oscar Blochs Besøg, men det varede desværre kun fire Dage, da deres Reiseplan var lagt i Forveien og de skulde videre over Holland til Paris, hvor de først kommer i September. Idag havde jeg Brev fra dem. De ere i Holland og tale det mærkværdigste Sprog; naar de vil bruge Styrtebad, spørger de Folk paa Gaden: ”Ka Di itte die mig de Weg dil de Dyrdebra?” De samler da Opløb omkring sig og søge saa at gjøre sig pantomimisk forstaaelige ved at trække i en indbildt Snor og frembringe en Lyd som af pjaskende Vand, men der møder dem da et saadant Latterchor af Drenge og en saa // forvirret Given-Besked af hollandske Madammer og Sjouere, at de skyndsomst bane sig Vei og løbe bort. Forresten nyde de Livet i rigt Maal og glæde sig over Malerierne, de see. Jeg glemte i mit sidste Brev at sige Dem, at jeg havde sagt til William Bloch, at han ikke skulde besøge Dem, inden han reiste, da De var for træt og netop paa Jernbanetouren fra Korsøer til Kjøbenhavn havde sagt, at det Eneste, De ret trængte til, var fuldkommen Hvile. De maa altsaa ikke misforstaae hans Udeblivelse som Mangel paa Deeltagelse; thi han spurgte nøie ud om Dem, og jeg har maattet skrive ham til om det Brev, De sendte mig. – Herhjemme har jeg det udmærket i mit kjære, kjærlige Hjem; det Eneste, der // mangler os, er rigtigt Sommerveir; vi kan ikke – som vi pleier – benytte vor smukke Have til Dagligstue, og derved borttages Noget af Sommerens frie Følelse. Min Broder Frederiks Tilstand er uforandret. Igaar reiste min Fader ind for at gjøre ham et ganske kort Besøg; han trænger til Oplivelse, da han lider meget sjæleligt. – Min gamle Tante Lotte og Alle herhjemme paaskjønne meget Deres venlige Hilsener og sende Dem lignende tilbage med et oprigtigt Ønske om snarlig Bedring. Det veed De vist, at jeg ogsaa af ganske Hjerte ønsker Dem. – Vil De hilse alle de elskværdige, hjertelige Melchiors meget.
Gud velsigne Dem med alt Godt!
Deres hengivne
Nicolai Bøgh.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 16.09.2015
