Magdalene Thoresen
Zürich
Johanne Luise Heiberg
Magdalene Thoresen skriver til Johanne Luise Heiberg, at hun har hørt om Heibergs planer om at rejse til Norge til sommer.
Thoresen skriver om sit arbejde med et nyt teaterstykke, Inden Døre, som hun vil forsøge at få opført på Det Kongelige Teater trods sin skuffelse over teatrets modtagelse af Kristoffer Valkendorf og Hanseaterne. Hun arbejder fortsat på en omarbejdelse af Kristoffer Valkendorf og Hanseaterne med henblik på at få det opført.
Thoresen har hørt, at Bjørnstjerne Bjørnsons bog er udkommet, og hun længes efter at læse den. Hun sender Heiberg sine Livsbilleder.
Zürich den 27 Maj 1877.
Min kjæreste Frue!
Jeg takker Dem for Deres gode Ord, som jeg for længe siden burde have erkjendt Modtagelsen af, – uagtet de kom som Svar paa mine Breve. Men naar Deres mig saa kjære Haandskrift træder mig imøde i et Brev – i en personlig Tiltale – da gjør det mit Hjerte saa glad, at jeg endnu i mine gamle Aar føler en Slags Eftervirkning af min Barndoms største Glæde: at finde Jordbær og Glemmigej! og da maa der takkes, om det saa var Svar paa tyve Skrivelser. –
Og jeg hører af den kjære Gehejmeraads Brev, som Posten bragte mig idag, at De med Smaapigerne vil foretage Dem en Norgesrejse i denne Sommer; det kan jeg vist af Hjertet bifalde. Omkring Grefsen – paa den anden Side, ved Maridalsvandet – er de mest fortryllende Fjeldegne, – gandske anderledes maleriske Egne end her i Schweitz, efter min Opfattelse. Men – saa kommer De jo ikke herned, og det var dog en Udsigt De havde stillet mig i denne Sommer. Og da er der længe længe til jeg ser Dem igjen, thi da bliver det vel først i Danmark? Dog – det [er] altid godt at have noget Godt tilgode, – og Gud give mig den Skjebne, at jeg naar Tiden kommer maa faa min Betaling! – Om mit nye Arbejde ”Inden Døre” har De vel hørt? Jeg takker Gud for det Held, jeg behøvede det ovenpaa min Skuffelse med ”Valkendorf”. Jeg vil naturligvis forsøge at faa ”Inden Døre” op ved Kjøbenhavns Scene, om det lykkes mig er jo en anden Sag. Stykket er vistnok lokalt men kun i det udvortes Apparat, ”inden Døre” foregaar det over hele Verden. Det er heller ikke en Smule mere lokalt – for Danmarks Vedkommende – end ”De Unges Forbund”. Men det Lokale bør jo – hvor det træder i en Ides Tjeneste – hellerikke afholde en Scene fra at spille Stykket, hvis det forøvrigt er godt. Der er jo paa den danske Scene baade lokale engelske, franske og tyske Stykker, og til Eksempel Mollier og Sheridan have jo netop af givet sine Stykker en stærk Lokalfarve. // Med Hensyn til Valkendorf da arbejder jeg endnu fremdeles hen til det Maal at faa det op paa Scenen, – hvor – eller naar, derpaa kommer det jo ikke an, skjønt den nærmeste Fremtid for mig jo vistnok er den bedste. Med Omarbejdelsen er det blevet saa, at min unge Kvindeskikkelse ”Signhilde” arbejdes ind i en dybere Skygge, men forlader derved Resignatione[n]s Skinliv. Den levende Signhilde glemmes af Valkendorf, den Døde lever med ham Livet ud. Se det er nu det, som brændende arbejder i min Sjæl for Tiden! – Gehejmeraaden skriver, at en Bog af Bjørnson er udkommen, hvor jeg dog længes efter at Hegel skal sende mig den. Jeg længes efter et Møde med Bjørnson, og i det han skriver mødes jeg dog altid med det, jeg holder af hos ham, – de Andre kunne for mig med Glæde tage Resten. – - Jeg har sendt Dem mine Livsbilleder kjæreste Frue! – ikke fordi jeg tænkte De derved skulde have nogen stor Interesse; thi De kjender dem jo Allesammen fra før; men for det Første kan jeg ikke udgive en Bog, uden at sende Dem et Eksemplar, og dernæst // har jeg jo omarbejdet – eller rettere: udarbejdet ”Min Bedstemoders Historie” saa jeg tænkte mig, at den i sin fyldigere og meget modnere Form maatte kunne afvinde Dem en Stunds Interesse og Medfølelse, – uagtet den nu siger det Samme akkurat – som før. – Sagnet ”Troldeføllet” er omskreven efter det[rettet fra:den] tidligere Stykke om samme Sagn, kaldet ”Den sorte Hesten”. Dette Sagn fortalte jeg i Stokholm og flere Steder i Sverig, og det er siden nedskreven efter den Form det da fik. – - Jeg har nu omsider den Lykke at se Solen skinne ind i min Stue, og efter en 5-6 Ugers Raakulde og uhyggeligt Vejr, er det Noget af det Glædeligste Livet kan give En. Børn og Gamle behøve megen Sol! – Forresten lever jeg vel med min Søn. Han fik til samlet Karakter, nu ved halvaars Semestret, ”udmærket” saa jeg har al Grund til at glædes over mit vovelige Foretagende; thi at det tvinger mig til at arbejde uafbrudt er tilslut kun et Held. Jeg var maaske tidlig falden sammen, hvis det ikke paalagde mig en frisk og levende Forpligtelse til at holde mig oppe. Nu mit kjærligste Farvel for denne Gang, min elskede Fru! og med Hilsen til Døttrene –
Deres taknemligt hengivne
Magdalene Thoresen
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 12.01.2017
