Adam Oehlenschläger
Christiane Oehlenschläger
Dateringen er foretaget ud fra omtalen af Henrich Steffens’ hjemkomst, jf. Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809, bind 4, Kbh. 1947, 80.
Adam Oehlenschläger skriver til Christiane Heger, at han ikke forstår hendes væsen både i samtalen i går og hendes brev i dag, idet han ikke er sig bevidst, at han har fornærmet hende. Han har glædet sig til at fejre Henrich Steffens’ hjemkomst sammen med hende, og hun vil ødelægge den glæde, hvis hun ikke kommer. Hun har ingen grund til at være bange for, at hun vil “prostituere” sig pga. sine manglende tyskkundskaber. Både han og Sophie Ørsted er også forlegne ved at tale tysk. Oehlenschläger vil derfor hente hende i aften kl. 8.
[ca. 15.10.1803]
Kiere Christiane!
Jeg veed egentlig slet ikke at forklare mig den besynderlige Stemning der yttrede sig i dit Væsen baade i Samtalen igaar og i Dag i dit Brev. Jeg er mig fuldkommen bevidst at jeg ikke med det allerringeste har fornærmet dig. Da Tingen først blev af giort i Overgaars og jeg ikke troede der kunde indløbe nogen Forhindring paa din Side; troede jeg det var tidsnok at sige dig det som igaar; og da Pigen nu indbød mig til Middag, saa var der jo Leilighed nok. Hvoraf det nu kom at efter at Frue Søbødtker og Karen Marg: og jeg er vis paa ethvert fornuftigt Menneske finder at det er naturligt du kan komme og altsaa intet hindrer dig, du nu vil være undskyldt for ikke at prostituere mig, da du da før har hørt mig med Interesse tale om denne Dag, og tilsyneladende i det mindste dræbt min // Glæde over min bedste Vens Hiemkomst og Modtagelse – det – begriber jeg som sagt aldeles ikke. Thi du kan dog ikke mere[?] mindre tydsk nu end dengang. Jeg selv er yderst forlegen for at tale, og min Syster kan mindre end du. Jeg beder dig altsaa kiere Pige at du ikke vil forbittre mig den virkelig usigelig glade Dag, som jeg synes ogsaa burde være dig kier, om ikke for andet, da den er mig det saa meget. Er du syg? Jeg vilde ønske at en lille Upasselighed maatte være skyld i dette Væsen, som fraperer mig da jeg ingen Grund veed. Jeg kommer og henter dig med en Vogn Kl 8 hvorpaa vi kiøre til Steffens og hans Kone, som kom i Aftes, havde Bud efter mig, og som jeg altsaa ikke kunde forlade. Dog denne Barnagtighed er jeg overbevist om du ikke har at det skulde giøre dig vred. Lev altsaa vel saa længe. Din
A Øhlenslæger.
[På konvolutten:]
Frøken C. Heger.
Brevet er trykt i H.A. Paludan, Daniel Preisz og Morten Borup: Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809, bind 1, Kbh. 1945, 71.
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 05.08.2015
