Uskyldige Ønsker.

Dokumentstatus

Manuskript

Dateringsbegrundelse

Det endelige digt blev udgivet i digtsamlingen Nogle Digte fra 1835, og udkastet er da af tidligere dato.

Regest

Dette er et udkast til Christian Winthers digt Uskyldige Ønsker, udgivet i digtsamlingen Nogle Digte fra 1835. Digtet er et af eksemplerne på, hvorfor Christian Winthers forfatterskab ikke blot kan kaldes for biedermeier. Dette digt er i forhold til sin samtid udtalt erotisk, og har som erotisk objekt – meget typisk for især den engelske romantik – kusinen.

Brev

Uskyldige Ønsker.
         ___

En Sommerfugls Vinge
Var tidt mit Begjær;
Hvor skulde jeg svinge
Snart hist og snart her!
Til Rosernes Rødme,
Violernes Blaae,
Til Duft og til Sødme
Min Hu vilde staae.
         ___

Mig Rosen da sendte
Sin purpurne Glød,
Jo mere den brændte,
Jo mere var den sød;
Violernes Blikke
I S sværmende Suus
Jeg vilde uddrikke, –
Eiah! hvilken Ruus!
           ___

Paa blændende Lilie
Jeg satte mig kjæk;
Du havde ei Villie
At jage mig væk;
Men vilde mig true
Din straffende Haand,
I svævende Bue
Jeg svandt som en Aand.
           ___

Dog helst gad jeg være
En tryllende Sang,
Som Luftbølger bære
I sittrende Gang;
Der, medens den lyder,
Liig Bjergmandens Vaand,
Saa seirende bryder
De stærkeste Baand.
           ___

Igjennem dit Øre
Jeg listed mig ind,
Du maatte mig høre
Med Hjerte, med Sind!
Alt maatte da vige
For Trolddommens Magt, –
Ned vilde jeg stige
I Guldgrubens Schacht.
           ___

Til Venstre, histnede,
Hvor Livskilder gaae,
Hvor Lys-Alfer frede
Den yndigste Vraa,
Hvor Lilierne smykke,
Og Roserne groe,
Der vilde jeg bygge
Og slaae mig til Ro.
           ___


     _________________________________________________________________
//
Der klinge jeg vilde
Til Sorg og til Lyst,
Og tidligt og silde
Opfylde dit Bryst;
Og ude og inde,
I By og paa Eng
Evindeligt minde
Dig om din Cousin.
         ___

Emneord

Personer

Original

05821
05822

Sidst opdateret 12.06.2018