Bern
I vinteren 1824-1825, året før Baggesens død, opholdt den skrantende digter sig sammen med sin næstældste søn August Baggesen hos den ældste søn, Carl Baggesen, i dennes hjem i Bern. August B. beskriver i sin biografi over faderen (jf. kommentar) hvordan de tre, der i mange år kun havde set hinanden mere sporadisk, nød at leve sammen og vinteren igennem daglig samles til intense samtaler omkring middagsmåltidet. Den fjerde deltager i de litterære og filosofiske drøftelser ved bordet var justitsraad Ahlmann (se note), der også figurerer ved det lille selskabs private afsyngelse af Baggesens hyldestdigt til kong Frederik 6, på hans fødselsdag.
Dansk
Fiirkreds – Sang
i Bern
paa
Dannerkongens, Fredrik den Sjettes Fødselsdag
den 28de Januar 1825.
Mens fierne Qvad paa Hiemmets Fest
Taknemmeligheds Offer yde,
Og alle, som de kunne best
I stærke Jubelchor sig fryde,
Skal og, skiøndt hæs, og mat og svag
Min Sang i dette lille Lag
Paa Danmarks Konges Fødselsdag
Imellem Alperne gienlyde!
Chor:
Lad og vor Sang, skiøndt mat og svag
I dette lille Vennelag
Paa Danmarks Konges Fødselsdag
Imellem Alperne gienlyde!
_____________
//
Skiøndt fire kun til Harmonie,
Mens hiemme Millioner flere,
Et lille Danmark kunne vi
Med alle Stænder figurere:
Een mellem os er “dansk Soldat”:/fodnoter/2322,
En anden “Præst”:/fodnoter/2323, til Fred parat,
En tredde fordums Magistrat,
En fierde Skiald, om ikke meere.
Chor:
Een af os er jo dansk Soldat,
En anden Præst, til Fred parat,
En tredde fordums Magistrat,
En fierde Skiald, om ikke meere.
_____________
Tilkort vi komme vel i Tal,
Men for at helligholde Dagen
Hvis jeg min Mening sige skal,
Giør Antal meget lidt til Sagen:
I ægte Nationalitet,
Som Borger, Præst, Soldat, Poet,
Man Een vel ofte før har seet
Til Tusind kunne være Magen.
Chor:
I ægte Nationalitet,
Som Borger, Præst, Soldat, Poet,
Man Een vist ofte før har seet
Til Tusinde at være Magen.
_____________
//
Desuden, hvis i hver en Stand
Titusind ogsaa Dagen signe
Hist i det elskte Fædreland,
De samtligen hinanden ligne.
Thi har i hver en Kreds og Krog
De nok saa mange Høv’der og
Eet Hierte har de alle dog
For alles Fader at velsigne.
Chor:
Ja, har i hver en Kreds og Krog
De nok saa mange Høv’der og
Eet Hierte har de alle dog
For alles Fader at velsigne.
_____________
Skiøndt altsaa til den mindste Kreds
Min fordums Lovsangskreds er svunden,
Er jeg med Krandsen veltilfreds,
Som Danmarks Glæde her har bunden:
Den første er min Søn i den,
Den anden er min Søn igien,
Den tredde er min ældste Ven,
Den fierde er jeg selv, sa’e Hunden.
Duo:
Den eene Broder er i den,
Den anden Broder ham igien,
Den tredde vor og Skialdens Ven,
Og Skialden selv, i Troskab, Hunden.
_____________
//
Og mindre hiertelig forsteent,
(Hvad her i Landet ofte hender)
Og meere dansk og tro foreent
Saae man vel aldrig fire Stænder;
Thi Stænder her, og Stænder der,
Det overmaade sieldent er
At de, som vore fire her,
Af een og samme Lue brænder.
Chor:
Ja Stænder her, og Stænder der,
Det sikkert meget sieldent er,
At de saa reent, som vore her,
Af een og samme Lue brænder.
_____________
Saa fylder Glas til fulde Maal!
Og du, elskværdigste blandt Giæster,
Bring borgerlig den første Skaal,
Som her vor danske Borgemester!
For Borgerstanden giælder den:
”Vor Fredrik, Konge, Fader, Ven!
”Din Festdag komme tidt igien,
”Den gladeste blandt alle Fester!”
Chor:
Med Glæde vi gientage den:
”Vor Fredrik, Konge, Fader, Ven!
”Din Festdag komme tidt igien,
”Den gladeste blandt alle Fester!”
_____________
//
Den anden Skaal udbringe du,
For Værnet i Hans hele Rige,
Min kiække Søn, hvis Beste du
Staaer til, for Dannemark at krige!
For Landets Krigsstand gielde den:
”Vor Fredrik, Konge, Fader, Ven!
”Din Festdag komme tidt igien
”Den gladeste blandt alle slige!”
Chor:
Med Glæde vi gientage den:
”Vor Fredrik! Konge! Fader! Ven!
”Din Festdag komme tidt igien,
”Den gladeste blandt alle slige!”
_____________
Og du, som Fred er meer tilpas,
Min fromme Søn, i hellig Lære!
Du, signende, det tredde Glas
I Lærestandens Navn frembære!
”O gode Konge, Friheds Ven,
”Som selv paa Thronen elsker den!
”Din Festdag komme tidt igien,
”Til Friheds Lyst, og Thronens Ære!”
Chor:
”O gode Konge, Friheds Ven,
”Som selv paa Thronen hævder den!
”Din Festdag komme tidt igien,
”Til Friheds Lyst, og Thronens Ære!”
_____________
//
Som gammel Skiald paa Fredriks Fest,
(Jeg maa nu kunne eller ikke)
Som ældste her, og Enden næst,
Bør jeg det sidste Glas udstikke -
O gid, i Dag kun, uden Savn,
I alle danske Kunstres Navn
Rundt om fra Rom til Kiøbenhavn,
Jeg værdigen den kunde drikke!
Chor:
Man kan idag, trods Sundheds Savn,
I alle danske Kunstres Navn
Rundt om fra Rom til Kiøbenhavn,
Naar man kan synge, ogsaa drikke!
_____________
Velan! Paa Fredriks Fødselsdag
Min maaske sidste Sang skal tone,
For Danmarks Fane, Danmarks Flag,
Og Danmarks gamle Konge-Krone;
Gientag den alle Hierters Ruus:
”Høit leve Kongen og Hans Huus!
”Og stedse fast trods Suus og Bruus
”Staae Fredriks evig elskte Throne!”
Slutningschor:
”Skaal! Skaal! I fulde Hierters Ruus
”Gid evig fast, trods Suus og Bruus
”Maa staae den evig elskte Throne!”
¤¤¤
Jens Baggesen
Bakkehusets eksemplar af digtet er en afskrift ved August Baggesen, pagineret 1-6 og efterfulgt af “Dansk Sang i Bern”, pagineret 7-8 (se denne).
Situationen omkring digtets tilblivelse er skildret i August Baggesen: Jens Baggesens Biographie … Bd. 4, 1856, s. 384ff.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 31.03.2023
