Trods stadig fremadskridende sygdom var Baggesen i tiden inden sin død, den 3. oktober 1826, stadig engageret og aktiv som forfatter. Hans sidste større digt, “Der Himmelruf” var således en ode til grækerne i anledning af Grækenlands frihedskrig, også kaldet uafhængighedskrigen, imod det osmanniske herredømme (1821-1829).
Forfatterens livslange, stærke politiske engagement nuanceres imidlertid også her af hans nærmest aldrig svigtende humoristiske sans. Med udgangspunkt i en medfølende linje om grækernes vanskelige situation slår han derefter i det lille, epigrammatiske digt over i en mere lakonisk stemning, idet han satiriserer over typiske træk hos de forskellige europæiske nationaliteter.
Impromptu
Der Grieche singt von Feinden rings umringt,
Der Röm-ling sinket, weil man ihn zertretet.
Der Spanier, sich selbst zerfleischend betet;
Der Portogies um fremden Schutz jetzt dringt;
Der Schweitzer halb in fremden Solde wandelt
Der Deutsche schreibt, der Oesterreicher frisst;
Der Franzman spricht; der Engelländer handelt;
Der Niederländer baut den eignen Mist;
Der Schwede, selten ruhig, murret;
Der Preusse thut sich breit, der Pohle knurret;
Der Russ – der ist der grösste Herr Philister,
Er dreht die ganze Welt um sich herum
Er schont den Türken, und Gott weiss warum,
Er prügelt selbst geprügelt seine Priester.
Was tuht der Däne denn in diesem Allerlei
des Europäischen Getöses?
Er sitzet in der Unschuld Siedelei;
thut er nicht Gutes, thut er auch nichts Böeses. -
J.E.Baggesen
- 1826 -
Iflg. sønnen August Baggesens biografi over faderen (Bd. 4, s. 391) er af en version af digtet, med titlen “Politische Charakteristik der europäischen Völker”, optaget i Jens Baggesen’s poetische Werke in deutscher Sprache. Vierter Theil. Leipzig, 1836, s. 260f.
|
|
Sidst opdateret 31.03.2023
