Harald Jerichau
Rom (Italien)
J.A. Jerichau
København (Danmark)
Harald Jerichau besøger for første gang Rom i Italien sammen med sin mor, Elisabeth Jerichau Baumann. Han er betaget af byens historiske steder, men knap så begejstret for de nyere bydele, som man ifølge Harald kun besøger for at studere folkelivet. Han er tilsyneladende begyndt på en længere og meget udførlig beskrivelse af Rom, som dog bliver afbrudt, fordi hans mor mener, at brevet skal sendes afsted i en fart.
På første side har Harald tegnet Roms skyline set fra Tiber-floden med en gondol i forgrunden, mens anden side rummer en tegning af en siddende kusk med en paraply.
samt alle andre kjære ja det er jo til alle jeg sender disse Linier, Og for at i skal see at jeg ikke har glemt nogen, og for at umuliggjøre at glemme nogen vil jeg indbefatte jer alle heri Nu er jeg altsaa ankommet til Roma den store Stad, og dog saa lille, naar man har seet de mægtige Tirolerbjerge og Appeninerne og naar man daglig seer op i den klare azurblaa Luft og tænker paa den storre, store Uendelighed. Men gik I fra Kjøbenhavn uden at have seet andet end dens Huse og Gader før, lige ind i Rom, Da ville I føle den Storhed, den Ynde, den Kraft og den Frihed der maa have hersket paa dette Sted i Oldtiden, den store Kaisertid. Ja vi // maae naar vi taler om Rom og tænker paa Rom kun tale som og see paa den gamle Stad, Der er Fristed Kraft og Kjærlighed at beundre, thi maa vi ikke kalde det Friskhed, eller sige at naar vi gaaer ved Kapitolium, Kolosäum eller Venustemplet og seer de mægtige Buer og Bygningsmaader at det Folk har havt Friskhed og Kraft? Maa vi ikke sige naar vi seer paa de Slanke Søiler og Skjønne Kapitäler, paa de gamle Antiker og al Antik Arkitektur at det Folk maa have havt Kjærlighed og dyb indre Følelse? Hvad føler du naar du staaer foran Titians Bue eller Titians Søile, Og hvad føler du naar du gaaer paa Appias Vei hvor den 1000 Aarige Steenbroe endnu ligger? Rundt om omgivet af Ruiner Katekomber Tag Campagna de Roma med og see paa det, men gaae ikke ind i det nye Rom hvor du finder lange kjedelige Gader med kjedelige graae til det yderste Plumpe og med plump Arkitektur overdrevet overfyldte Kirker, Paladser og Huse fulde af kjedelige Amerikanere. Gaae til nød ind i Smaaegaderne i hvilke du finder Rendestenen – for det meste oversvømmede i Midten af Gaden og Smuds og Muggenskab helt op af Murene imedens Grønthandlersken sidder med sin friske reenskyllede Salat. og Altanerne og Svalerne ere behængte med det hvide Reentvadskede Tøi, men her gaaer du ikke ind for at see Rom men for at see Folkelivet i Rom. – Du behøver blot at see paa de tykke mæskede Munke I deres luvslidte Kofter med bare Been og Sandaler gaa i // Regnveir og vade i de værste Søle, saa Snavset sprøiter dem op over Ørene nedefra, medens de ovenfra ere beskyttede for den rene fine og velgjørende Regn ved en stor Paraply; ja selv Droskekudskene har Paraply her, I Solskin er den spændt fast paa Bukken bagpaa og i Regnveir spændes den op fastgjort foran paa Pladen.Kjære fader!
og
Søskende!
[Haralds mor Elisabeth Jerichau Baumann fortsætter brevet.]
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret 01.11.2025
