u.å. [foråret 1863]

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Harald Jerichau

Afsendersted

Charlottenlund (Danmark)

Modtager

Elisabeth Jerichau Baumann

Modtagersted

London (Storbritannien)

Regest

Harald Jerichau skriver til sin bortrejste mor, Elisabeth Jerichau Baumann, og fortæller, at han glæder sig meget til en kommende rejse til Berlin, som han forbereder sig på ved at øve tysk hver aften. Han opholder sig på familiens landsted i Charlottenlund, hvor alt står grønt. Han beretter også, at Gustavs svigermor, der led af vand i benene, trods advarsler insisterede på at gå til Jægersborg for at skrive et brev. Turen gjorde hende dårlig, og hun døde kort efter. Brevets første side er skrevet af Haralds bror Thorald.

Brev

[På første side har Haralds bror, Thorald, skrevet et brev til deres mor. Haralds brev begynder på anden side.]

// Kjære Moder

Jeg glæder mig altid til Berlinerreisen hver Aften taler jeg Tydsk saa at jeg nu allerede kan tale det meget flydende. Skoven er grøn Fuglene

synge og hoppe
i Træernes Toppe.

Endelig vil jeg sige dig at vi allerede har Asparges og alt trives vel paa Landet;
Tredje Paaskedag da Gustavs Svigermoders Ben endnu var tykke af Wattersot, gik hun op til Jægersborg for at skrive Brev til sin Søn hun kom hjem seent om Aftenen lagde sig til sengs hvor hun blev liggende til hun i Tirsdags døde. hun skal begraves imorgen. Gustav og hans Kone sagde at hun ikke maatte gaae derop, men hun vilde det absolut.

Mange hilsner fra din kjærlige Søn

                                                                             Harald.

Personer

Original

33135
33134

Sidst opdateret 14.11.2025