u.å. [foråret 1869]

Dokumentstatus

Brev

Afsender

Harald Jerichau

Afsendersted

Rom (Italien)

Modtager

Marie Kutzner

Modtagersted

Hirschberg (Jelenia Góra, Polen)

Regest

Harald Jerichau videresender breve fra sin mor, Elisabeth Jerichau Baumann, til sin forlovede og kusine, Marie Kutzner. Harald, som bor i Rom, når ikke at skrive et egentligt brev til hende denne gang, men forsikrer, at han arbejder på et langt brev om byens påskefest, som han snart vil sende. Han vedlægger også et lille tegn på forår og kærlighed – muligvis en forårsblomst.

Brev

Kjæreste Maria

Da Moder beder mig at sende hendes Breve afsted strax, maae jeg gjøre det og beder dig ikke at blive vred fordi jeg intet sender med men jeg arbeider nu paa Svar og Tak for Eders kjære Breve. Jeg arbeider paa et Brev meget stort Beskrivelsen om Paaskefesten imorgen eller iovermorgen sender jeg det afsted idetmindste saa snart det er færdig. Tusind Tak alle kjære for Eders velkomne yndige Breve. Undskyld disse Linier men jeg har ingen Tiid jeg skal op og male hos Bennouville, det er 2den Paaskedag derfor ønsker jeg alle i Hjerte og Tanke en glædelig og lykkelig Paaske og ønsker næste Aar ved denne Tid at kunde samles med Eder i mit 2det Hjem. Lev vel min egen Maria hils alle, Høy, osv tak ham for Brevet. Gud velsigne dig og han hjælpe din troe

og hengivne

                       Fætter(?) Harald


I Hurtighed

   Jeg sender dig et lille Tegn paa Foraar og Kjærlighed.

Personer

Original

33615

Sidst opdateret 14.11.2025