Christian Winther skrev en lang række børnebøger – så mange, at man med rimelighed kan sige, at Christian Winther har et egentligt børnelitterært forfatterskab. Tre af disse børnebøger er inspireret af den tyske forfatter Johann Wilhelm Hey (1789-1854), der skrev en række fabler, som Winther oversatte til dansk i 1834 og 1838.

Hey giver navn til en særlig form, den heyske form, som traditionelt udgøres af 50 digte bestående af to strofer med hver seks verselinjer, som man også kender fra den danske digter H. V. Kaalunds Fabler for Børn fra 1844. Digtenes to strofer er placeret på sidens nederst halvdel under en illustration, og rundt om det hele er en ramme. Der er tydeligvis tale om en meget bunden genre, både hvad angår tekst, billede og grafisk tilrettelæggelse.

Winther skriver dog, hvad man kan kalde halve Hey’er, og han udgiver tre halv Hey-samlinger fra 1846-1875, der hver indeholder blot 25 digte: Fem og Tyve Billeder for smaa Børn (1846) med illustrationer af Martinus W. W. Rørbye (1803-48), Billeder og Vers (1862), der i højere grad var tiltænkt et voksent publikum, og 25 Billeder for Börn (1875) illustreret af S. Simonsen (1841-1928), hvis originalmanuskript findes her i Bakkehussamlingen – det er værd at bemærke, at originalmanuskriptet til udgivelsen fra 1875 har samme titel som børnebogen fra 1846, men at de ikke skal forveksles.

25 Billeder for Börn indeholder i overvejende grad fabler. Det er især tamdyr, som er hovedpersoner, ikke mindst heste og hunde, og fablerne betoner modsætningen mellem den rå og den kultiverede natur: Ørnen må ikke dræbe småfuglene, men jægeren må godt dræbe rovfuglen. Samlingen er også et godt eksempel på Biedermeierlitteratur, og forholder sig karakteristisk til det nære, det trygge, det hyggelige og harmoniske og til hjemmet. Digtene har mere eller mindre tydeligt formuelerede moraler, som fx. i digtet “Op at kjøre”, men er andre gange bare stemningsbilleder, som f.eks. digtet “I Sommerheeden”.