Fodnoter til 1809
Hermann Richter, der var fhv. købmand, havde i 1802 åbnet en restaurant på hjørnet af Kongens Nytorv og Lille Kongensgade. Her blev Oehlenschläger i sommeren 1802 præsenteret for Henrich Steffens af O.H. Mynster. Oehlenschläger skyldte Richter penge, og spørgsmålet er, om han nogensinde fik dem tilbage, idet Richter døde d. 16. november 1807, 40 år gammel.
Sidst opdateret 27.11.2017