Fodnoter til 20.6.1865

Pall Mall: The British Institution (hvis lange titel var: The British Institution for Promoting the Fine Arts in the United Kingdom) også kendt som “Pall Mall Picture Galleries” eller “British Gallery”. Pall Mall blev grundlagt i 1805 og nedlagt i 1867. Det var et privat selskab i London, som udstillede værker af både levende og afdøde kunstnere. Hvor Royal Academy primært vurderede kunstværker ud fra deres akademiske og æstetiske værdier, kom der i midten af 1800-tallet en mere kommerciel kunsthandel i London, hvor kunstværkernes handelsværdi kom mere i fokus. Der blev derfor formidlet videresalg på mange af de nye gallerier. Et af gallerierne på Pall Mall var The French Gallery, stiftet af kunsthandleren Ernest Gambart i 1854. EJB udstillede i French Gallery flere gange i løbet af årene.

Sidst opdateret 11.07.2018