Christiane Oehlenschläger (født Heger) var søster til Kamma Rahbek, datter af Hans Heger og Anna Louise Heger. Hun mødte Adam Oehlenschläger i Bakkehuskredsen, og de forelskede sig i hinanden og forlovedes år 1800. Hans Heger var ikke begejstret for alliancen, men formildedes ved udsigt til den kommende svigersøns juridiske embedseksamen, der som bekendt aldrig blev til noget. Da Adam Oehlenschläger i 1805 får et rejsestipendium og drager af sted på sin dannelsesrejse, er parret stadig ikke blevet gift. Strømmen af hengivne breve fra Adam til Christiane under hans rejse stilner af efter nogen tid, og giftermålet, som indgås i 1810 efter hjemkomsten beror tilsyneladende mere på pligtfølelse og pres fra Christianes ældre bror Carl Heger end stor kærlighed fra Adams side.
Sammen fik parret fire børn; Charlotte i 1811, Johannes Wolfgang (opkaldt efter Johannes Ewald og Wolfgang Goethe) i 1813, William (efter William Shakespeare) i 1814 og Marie Louise i 1818.
Ægteskabet var til tider præget af splid og drama og de to ægtefællers heftige temperament. Bl.a. skildrer et digt af H.P. Holst “Huset i Oprør” (titlen i øvrigt lånt fra oversættelsen af den ital. komedie “I puntigli domestici”) et skænderi og en efterfølgende forsoning i det oehlenschlägerske hjem.
Men Christiane er i andres breve og erindringer samtidig skildret som kvinden, der stod last og brast med sin ægtemand og forsvarede ham i alle sammenhænge, bl.a. under den lange litterære fejde med Jens Baggesen og dennes støtter. Hun havde mere praktisk sans end sin mand og hjalp ham ofte i forhandlinger med forlæggere, boghandlere og bogtrykkere.
Når man læser mange af Christianes breve fra tiden efter 1810 tager de ofte afsæt i praktiske anliggender som aftaler med venner, familie eller forretningsforbindelser, men små underfundigheder, f.eks. i breve til husvennen A.E. Boye, vidner om en kvinde med mere vid og større humoristisk sans, end hun ofte er blevet tilskrevet.
I digtet “Christiane Oehlenschläger” skrevet i forbindelse med hendes død i 1841 hylder Carsten Hauch, som var en nær ven af familien Oehlenschläger, hende i meget højstemte vendinger.
Under pleje af en syg kone, kan Christiane havde pådraget sig tyfus, som hun formentlig døde af den 7. juli 1841 (kilde usikker).
Der findes ligesom for søsteren Kamma Rahbek blot en silhuet af Christiane.

Referencer

Werlauff, E.C.: Erindringer af mit Liv, København, 1910, 140, 163’
Arkiv for Dansk Litteratur, portræt af Adam Oehlenschläger ved Lise Præstgaard Andersen
Vilh. Andersen: Adam Oehlenschläger. Et Livs Poesi, København 1899

Sidst opdateret 04.06.2014