Bakkehussamlingen

Den 20 ^de April 1816.

Kiæreste H a n n e!

Medfølgende Par Blomster, som mine vakre, unge Veninder: Rasmine, Gusta, og Rikke, efter mit Forlangende, have givet mig til Dig, er Alt, hvormed Din Veninde kan vise Dig, at hun erindrer Din Fødselsdag; og da hun ikke har forvænt Dig nogensinde, med at giøre saamegen Stads af Dig som Du vel fortiente, men derimod godt lært Dig, at Du kan lide paa hvert godt Ord, hun siger Dig: saa veed jeg ogsaa, at Du i Dag vil troe hende, naar hun forsikkrer Dig, at hun tænker ømt og kiærligt paa Dig, og ønsker Dig alt mueligt Godt, endog saadanne Goder, som hun selv ikke anseer som nedrige Betingelser for Menneskets Glæde og Tilfredshed i Verden. Med at sige Dig dette, min gode, kiære Hanne! maae jeg ogsaa lade mig nøie i Dag; thi jeg er desværre ganske uskikket til at underholde mig lidt ordentlig med Dig, og har desuden fuldt op af Arbeide for hele Dagen; og heller ikke en Kragefiær, hvormed jeg kunde skrive Dig værdig Skrift. Men der vil ikke mangle paa saadanne, som kunne og ville dette; og den Stads, jeg ikke kan giøre paa din Høitidsdag, vil nok – nær havde jeg sagt: desværre! – Boas paatage sig, ifald Du ellers vil tillade ham det.
Lad det derfor være nok, at mine uskyldige Blomster bringe Dig en venlig Morgenhilsen fra mig; og vær overbeviist om, at jeg inderlig længes til de Dage, da vi, med Guds Hielp, skulle leve glade tilsammen, som vi ofte tilforn have giort det.

Din
hengivneste Veninde, K:M:R

Kiærligst Hilsen til alle Dine, især Marie, som vist har travlt for Hannes Skyld i Dag.

[På konvolutten:]
Mademoiselle H: Langberg.