Tilbage til R

Kamma Rahbek

Opvækst og dannelse
Kamma Rahbek blev oprindeligt døbt Karen Margrethe Heger, men fik tidligt kælenavnet Kamma af lillesøsteren Christiane. Hun var datter af Hans Heger og Anna Louise (f. Drewsen) og voksede op i familiens gård i Nørregade i København. Faren ejede en bryggergård, men var samtidig ansat som assessor i Hof- og Stadsretten. Hans Heger var en alsidig mand, der beskæftigede sig både med møbelsnedkeri, æskefremstilling, botanik og havebrug, astronomi, musikalsk komposition, tegning, kikkertfremstilling og skønlitteratur. Han var meget interesseret i især romanske sprog og lærte Kamma at læse fransk, italiensk og spansk. Mange af farens boglige og kreative interesser videreførtes af den videbegærlige Kamma, og faren opfordrede hende til at læse og lade sig danne. Udover fransk, italiensk, spansk, latin og græsk mestrede Kamma også tysk, og hun lærte som 10-årig engelsk af en veninde og storebroren Peder. Senere lærte hun sig selv portugisisk på baggrund af sine øvrige sprogkundskaber, og nogle af hendes mange korrespondancer blev ført på fremmesprog. I ungdommen brevvekslede hun i en kort periode med Knud Lyne Rahbek på fransk og senere korresponderede hun med veninden Hanne Langberg på engelsk for at holde sit sproglige niveau ved lige. Selvom hun læste meget litteratur på originalsprogene, var det dog sjældent, at man hørte hende tale dem.
Som barn blev Kamma optaget på et af Københavns kendte pigeinstitutter, ledet af Anette Lucie Linde, for at lære håndarbejde og lignende. I hjemmet modtog hun tegneundervisning og blev blandt andre undervist af den unge Bertel Thorvaldsen.

Ægteskab og livet på Bakkehuset
Kamma blev introduceret for broren Carls ven Knud Lyne Rahbek i barndomshjemmet, og de blev forlovet i 1796. To år senere blev de gift og Kamma flyttede ud på Rahbeks lejede værelser på Bakkehuset. I 1802 fik Rahbek mulighed for at købe Bakkehuset, som på det tidspunkt var en firlænget gård, og ægteparret flyttede derefter ned i en større lejlighed i stueetagen. Her boede de indtil deres død i henholdsvis 1829 og 1830. Kamma og Knud Lynes ægteskab var barnløst, men de havde forskellige plejebørn boende hos sig i perioder, heriblandt den senere forfatter Johan Ludvig Heiberg, søn af ægteparrets nære venner Thomasine Gyllembourg og Peter Andreas Heiberg.
Kammas bror, Carl, boede i længere periode hos dem frem til 1809. Fra 1802 og mange år frem skabte Rahbekkerne sammen med Kammas søskende; Carl, Christiane, Stephan, og dennes senere hustru skuespillerinden Eline Heger, samt Adam Oehlenschläger et litterært mødested på Bakkehuset. Personkredsen udvidedes efterhånden og kom til at omfatte store dele af tidens centrale forfattere, redaktører, undervisere og øvrige meningsdannere. Bakkehuset blev på den måde centrum for den tidlige litterære offentlig i København og fik stor betydning for især romantikkens digtere efter år 1800, herunder Adam Oehlenschläger, Henrich Steffens, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Poul Martin Møller, Johan Ludvig Heiberg og H.C. Andersen. Flere af de unge digtere boede endda som lejere hos Rahbeks på Bakkehuset i kortere eller længere perioder, heriblandt J.M. Thiele og P.M. Møller.
Kamma tilbragte meget af hverdagen alene på Bakkehuset og i modsætning til Knud Lyne tog hun kun sjældent ind til København på besøg eller i andre ærinder. Hvert år foretog hun imidlertid en rejse til Hamborg for at købe papirmaterialer og lignende til brug ved æskefremstilling.
Selvom Rahbekkernes økonomi ikke tillod dem ekstravagance, var Kamma Rahbeks tebord berømt i tiden.

Digternes veninde – brevskrivning og ”Bakkehussprog”
Kamma Rahbek førte igennem sit liv en omfangsrig brevveksling, og mange af de forfattere og digtere, der kom på Bakkehuset, korresponderede med hende. Blandt de mere personlige er Kamma Rahbeks brevvekslinger med teologen J.P. Mynster og med forfatteren Chr. Molbech.
Omgangsformen på Bakkehuset var præget af det såkaldte Bakkehussprog og af Kamma Rahbeks ironi og ordspil. Mange af gæsterne fik navne af værtinden alt efter deres personlighed og handlemåde, og tonen på stedet indbød i det hele taget til nære venskaber og intimitet. I brevvekslingen mellem Kamma og Friederike Brun kaldes Kamma for “Bocca-Mela”, en form for væsellignende dyr med hang til honning, og i forbindelse med æskefremstillingen tog hun navnet “Wunderlich”, inspireret af en ældre, professionel æskefabrikant i samtiden. I brevvekslingen med J.P. Mynster kaldte Kamma sig “Niecen”, mens Mynster kaldtes “Onkel” eller “Onkel Job” for at markere den familiære nærhed og deres aldersforskel.

Ifølge J.M. Thiele spillede brevskrivningen en endnu større rolle for Kammas personlighed, end æskemageriet. Der var noget sirligt og koket ikke alene over indhold og ord i brevene, men også over brevenes ydre – papiret, pennen og blækket. Hun anvendte kun de bedste ravnefjer til brevskrivningen og importerede særlige redskaber dertil fra Hamborg.

Æsker og blomster
Da Kamma og Knud Lyne Rahbek købte Bakkehuset i 1802 påbegyndte Kamma med det samme en omlægning af haven. Hun interesserede sig meget for botanik og havekunst og fik anlagt sit anlæg omkring Bakkehuset i den romantiske haves stil. Haven bestod af dels en nyttehave, dels en blomster- og prydhave med forskellige eksotiske planter imellem. Kamma dekorerede også hjemmet med blomster og var berømt for sine bundne blomsterkranse og -buketter. Blomster indgik også i hendes brevvekslinger både i form af fysiske, tørrede blomster og som metaforer.
Udover brevskrivning, læsning og havedyrkning var tegning og æskemageri det, der optog Kamma mest. På Bakkehuset samlede hun en kreds af professionelle kunstnere og amatører omkring sig, og mellem 1825 og 1828 udviklede det sig til en lille malerskole under navnene ”Academiet” og ”Kunst Commerzen”. Flere af eleverne på malerskolen assisterede Kamma med æskemageriet – en hobby hun havde dyrket siden sin ungdom. Kamma var berømt for sine æsker og særligt i 1820’erne var æskeproduktionen stor. Æskerne blev typisk foræret væk til venner og familie som gaver, ofte indeholdende breve eller andre små genstande til minde om giveren eller modtageren.

Referencer

Brandes, Georg: Kamma Rahbek, 1865, genoptryk 1990
Dansk Biografisk Leksikon, bind XI, København, 1982, 578-580
Dreyer, Kirsten: Kamma Rahbeks brevveksling med Chr. Molbech, bind I, København, 1993
Konow, Marie: Nogle Barndoms- og Ungdomserindringer, 1902, 10
Oehlenschläger, Adam: Erindringer, bind I-IV, København, 1850-51
Sørensen, Anne Scott: ”Blomsterpoesi – om Kamma Rahbek og Bakkehuset”, i: Nordisk Salonkultur, Odense, 1998, 327-49
Thiele, Just Mathias: Erindringer fra Bakkehuset, København, 1869

Sidst opdateret 23.09.2014

Bkh_403

Kamma Rahbek

Karen Margrethe Rahbek (f. Heger) 1775-1829 Dansk kulturpersonlighed
Omtalt i37 breve